Annonce
Politik

Folketingsformand ønsker aftale om brug af manipulerede videoer

Dansk Folkeparti har manipuleret en video med statsminister Mette Frederiksen (S). Her siger hun blandt andet, at efter "succesen" med at afskaffe store bededag vil regeringen nu også afskaffe pinsen, påsken og julen. Foto: Dansk Folkeparti/Free
To partier har imiteret blandt andre statsminister Mette Frederiksen i en manipuleret video.

Folketingets ledelse ønsker en frivillig aftale om brugen af videoklip, hvor der er manipuleret med lyd og billede for eksempelvis at imitere en person. Det kaldes også deepfakes.

Det fremgår af en pressemeddelelse tirsdag.

Det sker, efter at Liberal Alliance og Dansk Folkeparti har gjort brug af det og manipuleret videoer med blandt andre statsministeren.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledelsen ønsker et kodeks mellem Folketingets partier for, hvordan man bruger kunstig intelligens. Formand for Folketinget Søren Gade (V) håber, at der kan indgås en aftale.

- På Borgen kan vi være uenige om meget, men vi er enige i, at vi sammen har et ansvar for at beskytte vores demokrati og tilliden til det. Det gør man ikke nødvendigvis med mere lovgivning og regulering, siger han i meddelelsen.

Dansk Folkeparti har eksempelvis manipuleret en video med statsminister Mette Frederiksen (S).

Her siger hun blandt andet, at efter "succesen" med at afskaffe store bededag vil regeringen nu også afskaffe pinsen, påsken og julen.

I videoen står der, at den er skabt ved brug af kunstig intelligens.

Mette Frederiksen har kaldt det "over stregen" og "en uheldig glidebane".

Folketingets partier har i 2019 lavet en aftale om ikke at sprede falske nyheder, kaldet fake news.

Nu håber ledelsen også på en aftale om manipulerede videoer.

- Derfor vil vi invitere alle partierne ind til en fælles drøftelse om, hvordan vi ansvarligt kan anvende kunstig intelligens.

- Nu skal vi også finde ud af, hvordan vi skal tackle kunstig intelligens, siger Søren Gade.

Ledelsen vil holde et møde for Folketingets partier med eksperter på området.

Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, har sagt til fagbladet Journalisten, at han ikke har spurgt statsministeren om samtykke.

Over for fagbladet afviste han kritik fra flere sider. Morten Messerschmidt sagde, at videoen skal ses som satire.

- Det, vi kan gøre, er at vise danskerne, hvordan man kan bruge de nye teknologier, og hvordan man kan bruge det på en god måde, som her en underholdende og satirisk måde, sagde Morten Messerschmidt.

Kritikere frygter, at vi i fremtiden ikke længere kan stole på det videomateriale, vi ser, og hvor alle risikerer at blive manipuleret med uden at opdage det.

Det kan eksempelvis være aktuelt op til et valg som valget til EU-Parlamentet 9. juni.

/ritzau/

  • SKÆRMBILLEDEMETTE
    Dansk Folkeparti har manipuleret en video med statsminister Mette Frederiksen (S). Her siger hun blandt andet, at efter "succesen" med at afskaffe store bededag vil regeringen nu også afskaffe pinsen, påsken og julen. Foto: Dansk Folkeparti/Free
Annonce
Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Politik

Pia Kjærsgaard: Det må ikke ske igen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem