Annonce
Politik

For første gang i 12 år vil Danmark bruge miljøgaranti mod EU

Miljøminister Lea Wermelin (S) vil rejse miljøgaranti-sag i EU. Det er kun femte gang, at Danmark gør brug af denne mulighed. Sagen skal sikre, at Danmark kan bibeholde sin grænseværdi for cadmium i handelsgødning. Den danske grænseværdi er strammere end den, som EU indfører. (Arkivfoto). Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Minister vil holde Danmark uden for ny EU-grænseværdi for tungmetal, da den tillader mere end danske regler.

Danmark vil for første gang i 12 år bruge miljøgarantien over for EU.

Det sker for at fastholde de danske regler om tungmetallet cadmium i handelsgødning.

Miljøgarantien giver EU-lande mulighed for at søge om at beholde eller indføre nationale regler på visse områder på trods af fælles EU-regler.

Ministeren vil bruge miljøgarantien, så Danmark kan beholde de danske regler for cadmium, når EU i 2022 indfører nye fælles regler på området.

Hidtil har EU ikke haft fælles grænseværdier for cadmium i gødningsprodukter, men med de nye regler sætter EU en grænseværdi, som er højere end de danske.

- Vi skal selvfølgelig ikke slække på danske regler, som giver os en bedre beskyttelse end de fælles regler, som nu er på vej i EU, siger miljøminister Lea Wermelin (S).

Den nuværende grænseværdi på 48 milligram cadmium pr. kilo fosfat er fastsat i en dansk bekendtgørelse fra 1989 om cadmiumindholdet i handelsgødning, som bruges i landbruget.

EU's nye grænseværdi bliver på 60 milligram cadmium pr. kilo fosfat.

- Problemet er jo, at i og med, at det er et sundhedsskadeligt tungmetal, handler det om den langsigtede indsats, hvor vi i Danmark har en bedre beskyttelse i dag.

- Det er ikke fordi, man kan sige, præcis hvad det konkret vil betyde i forhold til den enkelte. Men vi kan sige, at Danmark har en bedre beskyttelse i dag, og den skal vi holde fast i, siger Lea Wermelin.

Cadmium indtages via fødevarer og gennem rygning. Omkring fem procent af voksne danskere indtager ifølge Miljøministeriet mere cadmium gennem kosten end det sundhedsmæssigt forsvarlige.

Tungmetallet findes eksempelvis i kartofler, forskellige grøntsager og indmad fra dyr.

- Vi er mest bekymret for, at det ophober sig i meget store mængder i vores nyrer. Det kan over lang tid give nyreskader.

- Cadmium kan også skade vores knogler. De kan blive mere skrøbelige på lang sigt, siger seniorrådgiver Max Hansen, DTU Fødevareinstituttet.

- Det vil have en positiv sundhedsmæssig effekt, hvis der kommer mindre cadmium i vores fødevarer, eller hvis man kan undgå, at indholdet af cadmium stiger, siger han.

Sidste gang Danmark brugte miljøgarantien var i 2008 i sagen om tilsætningsstofferne nitrit og nitrat i fødevarer.

Siden Danmarks indtræden i EU er miljøgarantien hidtil kun brugt fire gange af Danmark. Kommissionen har et halvt år til at svare på, om Danmark skal have lov til at bruge miljøgarantien.

Der er dog strenge krav, som skal være opfyldt, for et land kan få lov til at få særregler med miljøgarantien. Blandt andet skal landet videnskabeligt bevise over for EU, at særreglerne er nødvendige.

  • Miljøminister svarer på ansøgninger om ophævelse af strandbeskyttelse
    Miljøminister Lea Wermelin (S) vil rejse miljøgaranti-sag i EU. Det er kun femte gang, at Danmark gør brug af denne mulighed. Sagen skal sikre, at Danmark kan bibeholde sin grænseværdi for cadmium i handelsgødning. Den danske grænseværdi er strammere end den, som EU indfører. (Arkivfoto). Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet