Annonce
Politik

Forbrydere bag hvidvask kan være gået fri

Statsrevisorerne holder pressemøde, efter at de har udtalt skarp kritik af blandt andet bagmandspolitiet. Næstformand Klaus Frandsen (S) mener, at der er stor risiko for, at kriminelle kan være gået fri, fordi der ikke er blevet fulgt godt nok op på underretninger om potentiel hvidvask. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Statsrevisorerne rejser skarp kritik af Bagmandspolitiets håndtering af mistanke om hvidvask.

Der bliver fulgt så dårligt op på de titusindvis af underretninger med mistanke om hvidvask, at forbrydere kan være sluppet fri.

Sådan lyder det fra statsrevisorernes næstformand, Klaus Frandsen (R), på et pressemøde.

Her uddyber han den skarpe kritik, som statsrevisorerne på baggrund af en rapport fra Rigsrevisionen retter mod Bagmandspolitiets håndtering af potentielle sager om hvidvask.

- Konsekvensen har været, at der er økonomisk kriminalitet, der ikke er blevet retsforfulgt, siger Klaus Frandsen.

Underretningerne kommer blandt andet fra bankansatte, advokater og spiludbydere. Og i 2019 kom der 53.454 underretninger til Bagmandspolitiets hvidvasksekretariat.

- Sagen har et sådant omfang, at det næsten er umuligt at forestille sig, at forbrydere ikke er gået fri på grund af det her, siger han.

Med 53.454 underretninger svarer det til, at de 28 årsværk i Bagmandspolitiets hvidvasksekretariat har skullet håndtere 1909 underretninger hver.

Til sammenligning har bankerne 4300 ansatte med hvidvask som kerneopgave. Det svarer til lønudgifter på i alt 3,4 milliarder kroner om året.

- Det (antallet af årsværk i hvidvasksekretariatet, red.) virker helt ude af proportioner med den mængde ressourcer, man bruger på at indrapportere, siger Klaus Frandsen.

Hos bankernes brancheorganisation Finans Danmark fortæller administrerende direktør Ulrik Nødgaard, at det i længere tid har bekymret bankerne, om der bliver fulgt nok op på underretningerne.

- Og det må vi jo på baggrund af Rigsrevisionens rapport desværre konstatere, at det gør der ikke. Det er en trist dag med en samfundsbrille på, for hele indsatsen handler om at fange kriminelle, siger han.

- Vi har oprustet indsatsen, men den indsats giver jo kun mening, hvis der er nogen på den anden side af hegnet, der er parat til at sikre, at det leder til nogle konsekvenser i form af efterforskning.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) udtaler i en pressemeddelelse, at Statsrevisorernes kritik bekræfter, at indsatsen mod hvidvask ikke er god nok.

Det vil være et centralt tema under de kommende forhandlinger om en ny politiaftale, som justitsministeren ventes af indkalde til inden for få måneder.

Men så længe kan Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, ikke vente.

- Der er ingen tvivl om, at vi må have ministeren på banen med en redegørelse, men også en plan for genopretningen af Søik (Bagmandspolitiet, red.). Man burde allerede have taget fat i det i efteråret i forbindelse med finanslovsforhandlingerne, siger han.

Britt Bager, statsrevisor og medlem af Venstre, som sad i regering frem til valget i juni, siger, at det er tid til at se fremad og sørge for, at statens indsats ikke fortsætter som hidtil.

- Det er ganske enkelt krænkende for ens retssikkerhedsfølelse, siger hun.

Spørgsmål: Men det er jo ikke nyt, at der er har været tusindvis af sager, og at der ikke har været mange medarbejdere i hvidvasksekretariatet. Burde man ikke have reageret tidligere?

- Vi kan sagtens diskutere, om man skulle have reageret tidligere, det kan jeg ikke afvise. Jeg kan bare se ud fra det materiale, som jeg har i dag, at der er brug for flere ressourcer, siger hun.

Statsrevisorerne peger på, at myndighedens mangelfulde indsats ud over ressourcer blandt andet også skyldes svage it-systemer.

  • Statsrevisorerne holder doorstep
    Statsrevisorerne holder pressemøde, efter at de har udtalt skarp kritik af blandt andet bagmandspolitiet. Næstformand Klaus Frandsen (S) mener, at der er stor risiko for, at kriminelle kan være gået fri, fordi der ikke er blevet fulgt godt nok op på underretninger om potentiel hvidvask. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Dølle

Top tre: Det skal du opleve på dølle

Lolland

Efterlyser hundeejere: - Man kan virkelig gøre en forskel

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Det lokale politi får nyt våben: Se det her

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Dølle

Dølle-formandens insider tips: Undgå disse tidspunkter

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Lolland-Falster

Refa-formand forarget: - Hvordan pokker kan de drive en virksomhed på den måde?

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Annonce
Annonce
Lolland

Vil afværge lokal katastrofe: - Der er et kæmpe arbejde foran os

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Politik

Lollik bliver spidskandidat

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt