Forening: For få penge til psykiatri i sundhedsaftale

Psykiatriske patienter vil opleve markante forbedringer med den nye sundhedsaftale, som VLAK-regeringen tirsdag har indgået med Dansk Folkeparti.

Det vurderer sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V).

- Vi tog allerede i efteråret et stort skridt fremad med en psykiatrihandlingsplan med 43 konkrete initiativer, der styrker psykiatrien, siger hun.

- Men vi er sammen med Dansk Folkeparti enige om, at vi skal styrke psykiatrien yderligere.

- Med de 21 sundhedsfællesskaber skaber vi en stærk ramme omkring vores psykiatriske patienter. Der er rigtig mange psykiatriske patienter, som i dag bliver genindlagt ikke bare én gang, men igen og igen.

- De mangler sammenhæng og koordinering i deres forløb. Dér er regionerne for langt væk, og der kan vi se, at opgaven ikke bliver løst, siger Ellen Trane Nørby.

Sundhedsministeren henviser til, at de fem regionsråd skal nedlægges i henhold til regeringens plan.

Der bliver blandt andet afsat 60 millioner kroner årligt fra 2021 til at oprette nye intensive sengepladser i psykiatrien frem for opgradering af eksisterende senge.

Desuden bliver der sat 30 millioner kroner af årligt fra 2021 til at oprette flere ydernumre for privatpraktiserende speciallæger i børne- og ungdomspsykiatrien.

10 millioner kroner skal fra 2020 årligt afsættes til at lave en særlig indsats for sårbare unge mellem 17 og 20 år.

Trods de forøgede midler er landsforeningen Bedre Psykiatri mindre begejstret end sundhedsministeren for den nye aftale.

- De godt 500 millioner kroner, som aftalen særligt reserverer til en styrkelse af psykiatrien, er en udmærket begyndelse, men det kommer man ikke i mål med, siger generalsekretær Thorstein Theilgaard.

Bedre Psykiatri mener, at der alene i ren kapacitet er brug for 700 millioner kroner per år til psykiatriområdet.

Spørgsmål: Hvilke konsekvenser får det, hvis man ikke får sat ordentligt ind, også samfundsøkonomisk?

- Grundlæggende er det pivdyrt for samfundet, siger Thorstein Theilgaard.

- Hvis man ikke får sat ind i tide med den rigtige behandling i forhold til psykiske sygdomme, som desværre er i markant vækst i Danmark, så er det potentielt en bombe under dansk samfundsøkonomi.

- Hvis vi ikke får knækket kurven i forhold til børn og unges mentale mistrivsel og i forhold til de mange danskere, der får angst og depressioner i øjeblikket, så koster det milliardbeløb for samfundet.

- Det kan risikere at blive meget mere, siger han.

Sophie Hæstorp Andersen, der er regionsrådsformand i Region Hovedstaden og formand for Psykiatri- og Socialudvalget i Danske Regioner, er skeptisk om sundhedsfællesskabernes mulighed for at styrke psykiatrien:

- Det er jo fint, at regeringen endelig retter fokus på psykiatrien, for det er et område, som er hårdt spændt for.

- Men at de 21 sundhedsfællesskaber skulle være garanti for løsninger, der kommer mennesker, der lever med en psykisk sygdom, til gode, kan jeg have meget svært ved at forestille mig.

- Ifølge den politiske aftale er sundhedsfællesskaberne ikke udstyret med beslutnings- eller driftsansvar, og derfor frygter jeg, at patienterne i psykiatrien må se langt efter de gode lokale løsninger, siger hun.