Annonce
Politik

Forening: Fritidsjob fører til sundt forhold til virkeligheden

Et politisk flertal vil fjerne en "komisk dum" regel, der lader kommuner få dele af anbragte børns løn.

Et flertal på Christiansborg bakker ifølge Information op om et forslag fra Dansk Folkeparti, der vil sikre, at anbragte børn kan beholde den løn, de tjener fra eksempelvis fritidsjob.

I dag kan en kommune kræve en del af anbragte børns løn til at betale for udgifter forbundet med anbringelsen.

En af de anbragte unge, der tidligere har mærket det på egen lønseddel, er Helga Sofia Nielsen, der i dag er bestyrelsesmedlem i foreningen De Anbragtes Vilkår.

- Det er nærmest komisk dumt. Det reproducerer udsathed og fattigdom, siger hun til Ritzau.

- Det, der fyldte mest for mig, var følelsen af, at man er til besvær. At man er det her kommuneprojekt. Man er et anbragt barn, der er et regnskab, som skal gå op.

Helga Sofia Nielsen fortæller, at hendes tidligere fritidsjob som ansat hos 7-Eleven gav hende noget andet end de forskellige kommunale tilbud til hende.

- Hvis man kommer fra et sted med problemer med tillid til autoriteter og systemer, så er det fantastisk at give unge mennesker et anderledes syn på verden, siger hun.

- Hvor dem, der siger, hvad man skal gøre, ikke er de onde. Det er en chef og arbejdsplads, hvor man får et sundt forhold til virkeligheden, frem for det ødelagte billede af hvordan verden fungerer.

Ifølge Helga Sofia Nielsen var hendes fritidsjob en gevinst for hende.

- For mig var det vigtigt, at nogen troede på mig. Der var tillid til mig, og jeg fik ansvar. Det blev så vigtigt for mig at gøre det så godt, som jeg kunne, siger hun.

- Hvis man hele sit liv har kæmpet for anerkendelse, men ikke har fået det, fordi man har været udsat for omsorgssvigt, men får anerkendelse for det, man gør, så vokser man helt vildt hurtigt.

Hun forklarer, at hun droppede sit job, fordi det ikke kunne betale sig, når hun skulle afgive en del af sin løn til kommunen.

Forslaget om at fjerne kommunernes mulighed for at tage en del af lønnen har ifølge Information opbakning fra SF, Socialdemokratiet, Enhedslisten og til dels Venstre, der først vil undersøge økonomien bag.

Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

112

Niels Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Indland

86.000 danskere er afhængige

Annonce
Annonce
Dølle

Tumult til vild Dølle-koncert

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen