Annonce
Politik

Formand for Irak-kommission træder tilbage efter strid

Efter flere måneders interne samarbejdsproblemer træder formanden for Irak-kommissionen nu tilbage.

Formanden for Irak- og Afghanistankommissionen, Michael B. Elmer, træder tilbage på grund af udfordringer ved det interne samarbejde, oplyser Justitsministeriet.

Det sker efter flere måneders udtalte samarbejdsproblemer mellem kommissionens medlemmer.

- Det er utrolig ærgerligt, at fremdriften i Irak- og Afghanistankommissionens vigtige arbejde er blevet udfordret af interne samarbejdsvanskeligheder.

- Jeg tager formandens beslutning til efterretning og ser nu fremad, anfører justitsminister Mette Frederiksen (S) i en pressemeddelelse.

- Kommissionen har en stor og betydningsfuld opgave foran sig, og derfor har jeg også bedt landsretspræsidenterne om at udpege en ny formand så hurtigt som muligt, så kommissionen kan komme videre med den opgave, som den skal løse, skriver hun.

Irak- og Afghanistankommissionen blev nedsat den 7. november 2012, men siden da har det været særdeles småt med fremdriften i kommissionens omfattende arbejde med - blandt andet - at undersøge baggrunden for den danske deltagelse i krigene i Irak og Afghanistan.

Mens formanden altså forlader kommissionen, så bliver de to øvrige medlemmer på deres poster. Det drejer sig om juraprofessor Jørgen Albæk Jensen og advokat Jeppe Skadhauge.

De to har allerede i oktober rettet henvendelse til Justitsministeriet for at få mere skub i sagerne.

Og det har dermed ligget i kortene, at de to menige kommissionsmedlemmer havde en noget anden opfattelse af, hvordan arbejdet i kommissionen skulle skrues sammen, end deres egen formand.

Oprindeligt fik kommissionen fem år til at pløje sig gennem de anslåede en million siders dokumenter omkring krigsdeltagelsen.

Men der er stadig lange udsigter til, at de første vidner skal afhøres.

I et svar til Folketinget tidligere på måneden erkendte Michael B. Elmer, at det tidligst kan ske til efteråret, hvilket således mere end indikerer, at kommissionens arbejde bliver forsinket.

Michael B. Elmer har tidligere begrundet det stillestående arbejde i kommissionen med manglende sikkerhedsgodkendelser fra Politiets Efterretningstjeneste til såvel it-udstyr og lokaler.

Mette Frederiksen har nu bedt de to landsretspræsidenter om så snart som muligt at komme med deres indstilling til, hvem der kan overtage pladsen som formand for kommissionen.

Irak-kommissionen var i øvrigt en af tidligere SF-formand Villy Søvndals kæpheste, da regeringsgrundlaget blev skrevet tilbage i 2011.

Nu har Søvndal som bekendt forladt både formands- og udenrigsministerposten såvel som politik i det hele taget, og nu er det altså også slut for den oprindelige kommissionsformand. Og Venstre taler nu åbent om at lukke hele kommissionen ned.

Annonce
Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Politik

Pia Kjærsgaard: Det må ikke ske igen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem