Annonce
Politik

Forsamlingsforbud og flerdobling af straffe bekymrer vagthunde

I en ny analyse ser Institut for Menneskerettigheder og Advokatsamfundet på borgernes retssikkerhed i forbindelse med coronakrisen og de vidtgående hastelove, der er blevet vedtaget. (Arkivfoto). Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Hastelove vedtaget under coronakrisen vækker bekymring i Institut for Menneskerettigheder og Advokatsamfundet.

Grundlovsdag er en fejring af demokratiet, men spørgsmålet er for nogle, om demokratiet er sat på prøve i denne tid.

I en ny analyse ser Institut for Menneskerettigheder og Advokatsamfundet på borgernes retssikkerhed i forbindelse med coronakrisen og de vidtgående hastelove, der er blevet vedtaget.

- Man har indført lovgivning, som menneskeretligt og retssikkerhedsmæssigt er meget vidtgående, siger Louise Holck, der er konstitueret direktør for Institut for Menneskerettigheder.

Hun vil helst ikke lege mandagstræner og kommer derfor med syv anbefalinger til næste sundhedskrise. Men for at blive klogere i fremtiden skal man drage lærdom af fortiden.

Institut for Menneskerettigheder og Advokatsamfundet har en række betænkeligheder ved de hastelove, som et bredt flertal i Folketinget har vedtaget.

Eksempelvis har en række hastelove ikke været sendt i høring, visse straffe er firedoblede, og forsamlingsforbuddet er fortsat på ti personer, selv om smitten er lav i Danmark.

- Forsamlingsforbuddet er meget vidtgående, og spørgsmålet er, om det virkelig er nødvendigt, og om det er det hele tiden. Det har omfattet alle og er stadig gældende, siger Louise Holck.

Hun fremhæver, at der fortsat er en mulighed for at sætte det helt ned til to personer.

- Ser vi på situationen i dag, har vi et faldende smittetryk og et ikke overbelastet sundhedsvæsen, siger hun.

Statsminister Mette Frederiksen (S) ventes dog at hæve forsamlingsforbuddet til 30-50 personer en af dagene, og hun holder fredag sin grundlovstale, som kan ses digitalt på sociale medier.

Allerede inden behandlingen af lovforslaget om at flerdoble straffe for coronarelaterede forbrydelser udtrykte Dommerforeningen bekymring.

Der var allerede mulighed for at dømme hårdere under skærpende omstændigheder.

- Det har været en helt særlig situation sundhedsmæssigt, men har det også været det i forhold til kriminalitet? Vores vurdering er, at sådan har situationen ikke været. Man bør udvise tilbageholdenhed med at strafferegulere så meget i detaljen, siger Louise Holck.

I analysen problematiseres det også, at epidemiloven nu giver myndighederne mulighed for at indhente data om enkeltpersoners bevægelsesmønstre og tvangsvaccinere borgere mod andre sygdomme end corona.

- Meget lovarbejde er gået meget hurtigt, og det er der jo i mange tilfælde en grund til.

- Men samtidig er der også steder, hvor det måske er gået for stærkt, og tilfælde, hvor man kunne have lovbehandlet anderledes, når det ikke handlede om liv og død, siger generalsekretær Andrew Hjuler Crichton fra Advokatsamfundet i en meddelelse.

  • Møde i Folketingssalen
    I en ny analyse ser Institut for Menneskerettigheder og Advokatsamfundet på borgernes retssikkerhed i forbindelse med coronakrisen og de vidtgående hastelove, der er blevet vedtaget. (Arkivfoto). Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

Annonce
Annonce
Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing