Annonce
Politik

Forsker: Forsvarsforbehold har intet med EU-hær at gøre

En ophævelse af forsvarsforbeholdet vil ikke betyde, at Danmark pludselig bliver del af en EU-hær, siger forsker. Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Ophævelse af forsvarsforbeholdet vil ikke betyde en EU-hær, men give Danmark plads ved bordet, siger forsker.

At fjerne Danmarks forsvarsforbehold i EU, som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har foreslået, har ikke noget at gøre med en konkret EU-hær. Det handler om, at Danmark kan komme med ved bordet i EU's første spæde arbejde med at udvikle en fælles politik.

Det siger centerleder ved Center for Militære Studier ved Københavns Universitet Henrik Ø. Breitenbauch.

- Den EU-hær, man snakker om, findes ikke. Så en ophævelse har slet ikke noget med det at gøre.

- Skræmmebilledet om, at man pludselig skal sende danske soldater til en EU-hær, har intet hold i virkeligheden, siger han.

Når forsvarsforbeholdet er relevant nu, skyldes det præsident Donald Trumps svingende udtalelser om USA's vilje til at forsvare Europa. Det har sendt emnet højere op på dagsordenen i EU.

Og her sætter Danmarks forbehold os uden for døren i diskussionerne.

- Pointen er, at det ikke er som at købe en liter mælk. Om man så lige nu besluttede sig for, at man skulle kunne klare sig selv i Europa, vil det tage 30-40 år og ufatteligt store investeringer at nå dertil, siger Henrik Ø. Breitenbauch og fortsætter:

- Vi mangler alt fra lufttankning, avanceret måludpegning, grundlæggende logistik til satellitter og atomvåben.

At ophæve forsvarsforbeholdet vil gøre Danmark i stand til at deltage i udformning af politik på området.

- Så det har ingen sikkerhedspolitisk betydning nu, men handler om at kunne være med til at udvikle det langsigtede projekt i Europa. Og at Danmark får en stemme ved bordet, siger Henrik Ø. Breitenbauch.

Han peger også på, at det vil have en effekt, om danske virksomheder kan være en del af de investeringer, der skal ske i udviklingen af et mere selvstændigt forsvar.

Desuden afholder forsvarsforbeholdet Danmark fra at vælge at deltage i EU-missioner, hvilket dog ifølge forskeren ikke er så betydningsfuldt.

- Grundlæggende er der ikke et presserende behov for at ophæve forsvarsforbeholdet lige nu. Men det skader Danmark som land og hæmmer os i at navigere i noget, som vi burde kunne, siger Henrik Ø. Breitenbauch.

  • Statsminister Lars Løkke Rasmussen fra Venstre besøger under sin valgkamp sin barndoms gade Skolegade i Vejle på sin 55 års fødselsdag onsdag den 15. maj 2019.
    En ophævelse af forsvarsforbeholdet vil ikke betyde, at Danmark pludselig bliver del af en EU-hær, siger forsker. Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Annonce
Annonce
Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen