Annonce
Politik

Forsker: Især ledere skal være åbne og ærlige om et stressforløb

Jakob Ellemann-Jensen skrev torsdag på Facebook, at han i samråd med de læger og psykologer, han taler med, har besluttet at vende tilbage 1. august. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Det er vigtigt, at Jakob Ellemann-Jensen fortæller, hvad han har brug for, når han vender tilbage 1. august.

Man kan aldrig spå om fremtiden, men at sætte en dato for at vende tilbage på arbejde efter en stresssygemelding er en stor del af processen.

Det fortæller Pernille Steen Pedersen, der er adjunkt på Department of Business Humanities and Law på CBS og forsker i stress.

- Deadlines hjælper. Om det så er at løbe et maraton. Der sætter man også en dato. Om man er klar? Det finder man ud af, når man løber løbet, siger hun.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Stressforskeren bifalder torsdagens udmelding fra Jakob Ellemann-Jensen, der vender tilbage 1. august som forsvarsminister, vicestatsminister og formand for Venstre, efter at han i februar sygemeldte sig med stress.

Jakob Ellemann-Jensen skrev torsdag på Facebook, at han i samråd med de læger og psykologer, han taler med, har besluttet at vende tilbage 1. august.

- Det går støt fremad med mig. Jeg har det meget bedre, og derfor havde jeg håbet, at jeg ville vende tilbage tidligere, men jeg lytter meget grundigt til de dygtige sundhedsfaglige eksperter, jeg ses med hver uge, skriver han.

Især den del af beskeden fra Ellemann-Jensen lægger stressforskeren meget vægt på. Pernille Steen Pedersen siger, at det er vigtigt at italesætte alle de følelser, der er forbundet med sygemeldingen og at komme tilbage.

- Det er at aftabuisere det. Han melder ud, og han er åben, siger hun.

Det er især vigtig, når man som leder har været væk fra roret og skal tilbage. Fordi der er en anden magtbalance, når man sidder som topleder, siger hun.

- Normalt er det lederen, der kan det hele. Det verdensbillede er blevet rokket ved.

- Derfor er det vigtigt at have med, at det kan være svært for andre at gå til deres leder og spørge om, hvad de kan gøre, siger Pernille Steen Pedersen.

Ifølge hende kan åbenhed og ærlighed være med til at imødekomme den berøringsangst, der stadig kan opstå ved stress-sygdomme.

Og man skal ikke underkende, at andre er vigtige i processen. Hun anbefaler Ellemann-Jensen at fortsætte med at være åben om, hvad han har brug for.

Nogen vil spørges ind til og have medfølelse, andre vil have tillid til, at man er tilbage på fuldt blus.

- Jeg hæfter mig også ved, at han er begyndt at øve sig i at gå på arbejde igen. Det er yderst fornuftigt, siger hun.

Nu skal han bare langsomt genoptræne til at komme tilbage, og så må tiden vise, om det er helt som før, eller der skal være justeringer. Men udmeldingen giver også noget ro omkring ham, siger hun.

- I det game han er i, er det også for at imødekomme de spekulationer, der er.

- Det skaber en ro om hans genoptræning, siger hun.

/ritzau/

  • Jakob Ellemann-Jensen vender tilbage den 1. august
    Jakob Ellemann-Jensen skrev torsdag på Facebook, at han i samråd med de læger og psykologer, han taler med, har besluttet at vende tilbage 1. august. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Maribo

Frygter kolde radiatorer: Umuligt at levere nok varme

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Guldborgsund

Legendarisk kromutter: - Jeg har absolut ingen planer om at stoppe

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle