Manglende lægefaglighed i Justitsministeriet er et langt større problem end kopiering af lægeerklæringer.
Mistanken om massefremstilling af lægeerklæringer til sager om dansk indfødsret er langt fra det største problem, Justitsministeriet har på området.
Det mener professor og overlæge på Indvandrermedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital, Morten Sodemann, efter ministeriet torsdag har igangsat en undersøgelse af en speciallæge, som har udskrevet en række "stort set enslydende" lægeerklæringer.
- Det er nok det mest perifere problem, jeg er stødt på i den her sammenhæng, siger han til Ritzau og uddyber:
- At man kaster sig over det, synes jeg er noget af en vildand. Det kan kun have et formål nemlig at trække opmærksomheden væk fra, at der er et kæmpestort problem med lægeoplysningers fortolkning og anvendelse i Justitsministeriet, siger han til Ritzau.
Morten Sodemann har selv forsket i lægeerklæringer i sager om dansk indfødsret, og det har ikke givet anledning til den form for mistanke.
- Det er ikke noget, jeg har stødt på i de sager, jeg har gennemgået, men der er brodne kar i ethvert fag, så jeg skal ikke udelukke noget, forklarer forskeren.
Han mener imidlertid, at sagen er symptom på et langt større problem i behandlingen af de medicinske forhold i sager om dansk indfødsret.
- Der er ikke nogen læger i Justitsministeriet, og de vurderinger, juristerne laver, har intet lægefagligt grundlag og giver ingen mening rent lægeligt, konstaterer forskeren.
Han mener ikke, at enslydende lægeerklæringer er ensbetydende med, at lægen ikke har foretaget individuelle vurderinger.
- Det er jurister, der sidder og vurderer de her lægeerklæringer, og hvad der for dem kan være enslydende, vil for en læge ofte være en standard patient med en standard problemstilling, og så kommer der også en standard ordlyd.
- Langt hen ad vejen er det bemærkelsesværdigt ensartet, hvordan mennesker reagerer på svære krigstraumer, og det er det, juristerne af gode grunde ikke forstår. Men det, synes jeg ikke, skal ligge ansøgerne til last, siger Morten Sodemann.
Han oplever, at den nuværende tilstand på området er problematisk.
- Mange flygtninge har ofte mere end en sygdom, så de skal have fat i de flere forskellige speciallæger, og de skal betale for erklæringerne. Det strander tit på, at de ikke har adgang eller råd til det, siger han og konstaterer:
- I 99 procent af de erklæringer, jeg ser, er patienten alene vurderet af eksempelvis en psykiater, en rygkirurg eller en praktiserende læge. Man har aldrig nogensinde en erklæring, hvor hele patientens sygdomsspektrum er beskrevet af forskellige, relevante speciallæger.