Annonce
Politik

Forsker: Pant på lattergas kan mindske men ikke stoppe misbrug

Ifølge Socialdemokratiet skal pant på lattergaspatroner sørge for, at de ikke ligger og flyder i gaderne. Det er godt for miljøet, og samtidig fjerner det et signal til de unge om, at misbruget er almindeligt og ufarligt, lyder det. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Pant på lattergaspatroner kan dæmpe - men ikke stoppe - lattergasdille blandt unge, vurderer rusmiddelforsker.

Det er ikke en helt dum idé at indføre pant på lattergaspatroner for at få færre unge til at misbruge lattergas som rusmiddel. Men forslaget kan ikke stå alene.

Det mener lektor og rusmiddelforsker Jakob Demant på Københavns Universitet om et forslag fra Socialdemokratiet, der skal indføre pant på de små sølvfarvede metalpatroner, som mange steder i byerne ligger og flyder på gaden.

- Man kan antage, at misbruget af lattergas har karakter af en dille. Når man ser en så høj udbredelse, er det da også med til at normalisere og gøre det mere acceptabelt for flere. Det er rigtigt tænkt. Men spørgsmålet er, hvor meget det flytter, siger han.

- Jeg ville stadig stille sådan et initiativ sammen med nogle forebyggelsesindsatser, hvis man vil adressere selve brugsproblematikken, siger Jakob Demant.

Lattergaspatroner er egentlig beregnet til drivmiddel i flødeskumssifoner.

Men over de senere år er flere unge begyndt at inhalere gassen fra patronerne, som giver en heftig rus i 20-40 sekunder.

Gassen er i modsætning til lattergas hos tandlæger eller på fødegangene ikke iblandet ilt. Derfor er der ifølge Sundhedsstyrelsen risiko for kvælning, når gaspatronen inhaleres.

Ifølge Socialdemokratiets miljøordfører, Christian Rabjerg Madsen, skal pant på patroner sørge for, at de ikke ligger og flyder i gaderne. Det er godt for miljøet, og samtidig fjerner det et signal til de unge om, at misbruget er almindeligt og ufarligt, lyder det.

Ifølge Jakob Demant er der dog den hage ved forslaget, at det vil flytte en større del af salget til et gråt marked på for eksempel sociale medier.

- De unge kan allerede købe patronerne alle mulige andre steder, siger han.

Socialdemokratiet har ikke lagt sig fast på, hvor meget panten skal være.

Politikerne på Christiansborg har gennem en periode forsøgt at blive enige om, hvordan man skal komme misbruget af lattergas til livs.

SF har fremsat et forslag om, at salget af lattergaspatroner forbydes til unge under 18 år.

Men det er et flertal bestående af regeringen og Dansk Folkeparti imod. Regeringen arbejder i stedet på at indføre en begrænsning på, hvor mange lattergaspatroner en kunde må købe ad gangen.

Ifølge Sundhedsstyrelsen knytter to dødsfald - henholdsvis i 2016 og 2018 - sig til misbrug af lattergaspatroner.

  • RB PLUS S vil indføre pant på lattergaspatroner
    Ifølge Socialdemokratiet skal pant på lattergaspatroner sørge for, at de ikke ligger og flyder i gaderne. Det er godt for miljøet, og samtidig fjerner det et signal til de unge om, at misbruget er almindeligt og ufarligt, lyder det. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet