Annonce
Politik

Forsker: Svært at ramme ejendomsværdi uden at åbne døren

Det bliver svært at ramme den præcise ejendomsværdi med et beregningssystem, vurderer boligøkonom.

Skatteminister Benny Engelbrecht (S) vil have et mere præcist system for ejendomsvurderingerne end den model, som et ekspertudvalg onsdag har skitseret i en ny rapport.

Men det er svært at regne sig frem til den præcise værdi på især de dyreste og billigste boliger, vurderer lektor ved CBS, Jens Lunde.

- Diskussionen ender ude i, at man skal håndbære hver enkelt vurdering, og så kan man lige så godt sende en vurderingsmand ud og lave den. Så er vi tilbage i det helt gamle system, konstaterer han over for Ritzau.

Han henviser til det tidligere system, hvor kommunale vurderingsmænd fastsatte beskatningsværdien af boligerne.

Ekspertudvalget konstaterer i sin rapport, at der i alle de vurderingsmodeller, som de har afprøvet, er tendens til, at de billigste boliger bliver vurderet for dyrt, og de dyreste for billigt.

Og den skævhed kan der være en ganske naturlig forklaring på, mener Jens Lunde.

- Jeg kan forestille mig, at der er stor usikkerhed i enderne med henholdsvis billige og dyre boliger, siger han og uddyber:

- Det er formentlig sådan, at de billigste boliger svinger fra at være usælgelige til at kunne sælges for en vis værdi. Og derimellem ligger der let nogle meget usikre vurderinger. For et hus, der kunne være solgt for en halv million, kunne lige så godt være endt i en skrotbunke.

På samme måde er det svært at vurdere, om de dyreste huse indeholder større værdier, end hvad de ydre data tilskriver.

- Princippet er, at man vurderer ud fra, at der er tale om et normalt hus. Men hvis der er guldhåndtag på badeværelserne, så påvirker det salgsprisen. Det kan du ikke få ind i et vurderingssystem, hvis du ikke åbner døren og ser, hvad der er i huset, påpeger Jens Lunde.

Skatteminister Benny Engelbrecht vil ikke på forhånd afvise, at det kan komme på tale med manuelle ejendomsvurderinger i det kommende system.

- Det kan godt være, at der skal en mand ud med en iPad, siger han til TV2 News.

Annonce
Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Politik

Pia Kjærsgaard: Det må ikke ske igen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem