Annonce
Politik

Gebyr skræmmer veluddannede udlændinge væk

Gebyr på 6100 kroner for et såkaldt greencard får færre veluddannede udlændinge til at søge arbejde i Danmark.

Et nyt gebyr får færre veluddannede udlændinge til at søge til Danmark for at arbejde.

Siden nytår er der blevet uddelt færre af de såkaldte greencards end tidligere, og dermed har regeringens mål om at tiltrække flere udlændinge til det danske arbejdsmarked lidt et knæk, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

Greencard-ordningen har hidtil været populær. Fra 2009 til 2010 blev antallet af nye greencards til udlændinge, der kan forsørge sig selv og har en privat sygesikring, tredoblet til 3060.

Siden årsskiftet finansieres driften af Udlændingeservice dog via gebyrer, og prisen for at søge om et jobkort eller greencard ligger på 6100 kroner. Det har fået følger:

- I 2011 tegner antallet af sager til at blive væsentlig mindre, skriver Styrelsen for International Uddannelse ifølge Jyllands-Posten i sin nye beretning.

Styrelsen peger på gebyrerne som årsag, og fortsætter udviklingen fra årets første fire måneder, vil der i 2011 blive uddelt ca. 2200 greencards. Det er 28 procent mindre end i 2010.

- Det virker ikke særlig klogt at indføre gebyr på noget, som man faktisk gerne vil have - nemlig højtuddannede udlændinge, siger Lasse Bank, konsulent i erhvervslivets organisation Dansk Industri, DI, til avisen.

Venstre afviser at få skatteyderne til at finansiere Udlændingeservice igen i tider med en slunken statskasse, men overvejer at gøre det billigere at få et greencard, når forliget bag ordningen skal genforhandles til efteråret.

- Jeg er enig med Dansk Industri i, at det skal være så let som muligt for højtuddannet arbejdskraft at komme til Danmark. Derfor vil vi overveje at lave en omfordeling af gebyrerne, siger integrationsordfører Karsten Lauritzen (V) til Jyllands-Posten.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Annonce
Annonce
Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb