Nedskæringer i forsvarsbudgettet begrænser Danmarks relevans for de andre Nato-lande, mener eks-forsvarschef.
Danmarks position og anseelse som kernemedlem af Nato risikerer at komme under pres, hvis Danmark på forsvarsalliancens topmøde næste år ikke møder op med en plan for at sende mærkbare bidrag til Natos udrykningsstyrker.
Sådan lyder den utvetydige advarsel fra Knud Bartels, tidligere forsvarschef i Danmark og indtil for nylig chef for Natos forsvarskomité, ifølge Berlingske.
Den tidligere forsvarschefs bekymringer fremgår af et brev til forsvarsminister Carl Holst (V).
I det to sider lange brev, som Berlingske har modtaget via aktindsigt, advarer Bartels om, at nedskæringerne i militærbudgettet begrænser dansk forsvars relevans for de andre Nato-lande.
Medlemslandene er ifølge Bartels blandt andet bekymrede for, at det forestående danske milliardindkøb af nye kampfly vil medføre nedskæringer andre steder i forsvaret. områder.
Knud Bartels vil ikke udtale sig om sin henvendelse, som han sendte til Carl Holst, da denne tiltrådte i slutningen af juni.
Den nuværende forsvarschef, Peter Bartram, er delvis enig med sin forgænger.
- De udfordringer, som brevet fra Bartels beskriver, er ikke nye for mig, skriver han i et svar til Berlingske.
Forsvarsminister Carl Holst siger til avisen, at han "lytter med stor interesse til alle synspunkter", men afstår fra at udtale sig konkret om, hvorvidt købet af nye kampfly vil medføre nedskæringer andre steder.
De Konservative og Dansk Folkeparti derimod bakker op om Bartels.
- Vi har en idé om, at Danmark skal være et sikkert og trygt land med et godt forsvar, men det er vi ikke, fordi vores forsvar er flosset. Der er ikke brugt nok penge på det i lang tid, og vi har skåret kapaciteter bort, som ikke burde være skåret bort, siger DF's forsvarsordfører, Marie Krarup, til Berlingske.
Socialdemokraternes forsvarsordfører, Henrik Dam Kristensen, mener ikke, at der behov for at øge budgetterne.