Annonce
Politik

Gitte Seeberg træder tilbage fra Djøfs ligestillingskomité

Gitte Seeberg skal ikke længere være formand for Djøfs ligestillingskomité, har hun meddelt Weekendavisen. Hendes exit skyldes en sag fra 2009, hvor hun afviste at ansætte en kvinde, fordi kvinden var gravid. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Gitte Seeberg afviste i 2009 at ansætte kvinde, som var gravid, og trækker sig derfor fra Djøf-komité.

Fagforbundet Djøf skal have ny formand for sin ligestillingskomité, efter at Gitte Seeberg har trukket sig fra posten. Det skriver Weekendavisen, og det bekræftes af Djøf.

Det gør hun, efter at Weekendavisen har henvendt sig til hende med en historie om et ansættelsesforløb fra 2009. Dengang var Gitte Seeberg generalsekretær i Verdensnaturfonden i Danmark.

Den dengang 26-årige Sarah Boas ansøgte om en stilling i Verdensnaturfonden og var til samtale med Gitte Seeberg. Her blev hun præsenteret for en kontrakt, men forløbet blev bremset, da Sarah Boas fortalte, at hun var gravid.

Det fik Gitte Seeberg og Verdensnaturfondens daværende kommunikationschef, Rasmus Helveg Petersen, til at stoppe ansættelsen.

- Så kan vi selvfølgelig ikke ansætte dig, sagde Rasmus Helveg Petersen dengang ifølge Weekendavisen.

Rasmus Helveg Petersen er i dag medlem af Folketinget for Radikale Venstre. Gitte Seeberg har tidligere været folketingsmedlem for De Konservative.

Ifølge både Seeberg og Helveg Petersen var der tale om et barselsvikariat, som Sarah Boas havde søgt. Begge bekræfter de, at Sarah Boas ikke blev ansat, fordi hun var gravid.

Sarah Boas' graviditet var et problem, fordi en af de vigtigste opgaver i ansættelsen ifølge Seeberg var arbejdet frem mod klimatopmødet i København. Det kunne Boas ifølge Seeberg ikke opfylde.

- Skulle jeg have ansat en barselsvikar for barselsvikaren?, siger Seeberg retorisk til Weekendavisen.

Sarah Boas har oplyst til avisen, at hun tilbød at arbejde op til sit barns fødsel for at deltage i arbejdet frem mod klimatopmødet.

Weekendavisen har set jobopslaget fra dengang, og ifølge avisen var der tale om et fast job.

Undervejs i ansættelsesprocessen bliver det ændret til en midlertidig ansættelse. Og kontrakten, som Sarah Boas var ved at underskrive, løb fra september 2009 til juni 2010.

Det fremgik hverken af mails sendt mellem parterne eller af kontraktudspillet, som Weekendavisen har set, at der skulle være tale om et vikariat.

I en mail få timer før hele ansættelsen bremses, begrunder Seeberg den midlertidige ansættelse med, at fonden gerne vil se økonomien an, før man skriver under på et varigt samarbejde.

Sarah Boas forklarer avisen, at hun har henvendt sig med historien, fordi hun har set Gitte Seeberg i DR's program "Debatten". Her deltog Seeberg i en debat om barsel i sin egenskab af formand for Djøfs ligestillingskomité.

Både Seeberg og Helveg Petersen fastholder, da Weekendavisen henvender sig, at de har handlet korrekt.

Dengang indgik Verdensnaturfonden et forlig med Sarah Boas, hvor hun fik udbetalt 45.000 kroner.

Senere ombestemte Gitte Seeberg sig dog. Hun giver derefter ifølge Weekendavisen udtryk for, at hun nu mener, at hun har handlet forkert dengang.

Læs historien på Weekendavisens hjemmeside
  • CSR-Awards, Gitte Seeberg
    Gitte Seeberg skal ikke længere være formand for Djøfs ligestillingskomité, har hun meddelt Weekendavisen. Hendes exit skyldes en sag fra 2009, hvor hun afviste at ansætte en kvinde, fordi kvinden var gravid. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Dølle

Slagsmål, spyt og vold: Travl aften for politiet på Dølle

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

Annonce
Annonce
Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik