Annonce
Politik

Godstransport skal tilbage på skinnerne hurtigst muligt

Otte personer mistede livet i forbindelse med togulykken på Storebæltsforbindelsen. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Folketingets transportordførere blev onsdag orienteret om togulykken 2. januar, hvor otte mennesker omkom.

Havarikommissionen, Trafikstyrelsen og de øvrige involverede myndigheder har leveret et godt og professionelt arbejde efter togulykken 2. januar på Storebæltsbroen.

Det er meldingen fra transportministeren og en række transportordførere. De fik onsdag af Havarikommissionen en status på de foreløbige undersøgelser af ulykken, hvor otte blev dræbt og 16 kvæstet.

- Det er tydeligt, at der er tale om en meget grundig undersøgelse, som stadig er i gang, siger transportminister Ole Birk Olesen (LA) i en skriftlig kommentar.

- Det er også nødvendigt, så vi kommer til bunds og får klarlagt ulykkens årsag, og man derefter kan konkludere, om regler eller andre foranstaltninger skal ændres permanent.

- Forløbet de seneste dage viser, at Havarikommissionen og de relevante myndigheder reagerer med nødvendige tiltag, lige så snart de afdækker eventuelle huller i sikkerheden, siger han.

Transportmyndighederne har i første omgang forbudt brugen af sættevogne, der er monteret på såkaldte lommevogne. Derudover er reglerne for, hvornår og hvor hurtigt godstog må køre over Storebælt skærpet.

Ulykken skete efter alt at dømme, da en sættevogn - en lastbiltrailer - rev sig løs fra en lommevogn. Derefter ramte vognen et modkørende passagertog.

Det er fornuftigt med tiltagene. Det mener Henning Hyllested, Enhedslistens transportordfører.

- Trafikstyrelsen anvender nu helt klart et forsigtighedsprincip, og det er meget fint, siger han.

Men der skal findes løsninger. Godstransporten skal helst ikke flyttes fra skinnerne til vejen for længe, mener Hyllested.

- Trafikstyrelsen har en dialog med operatørerne, i det her tilfælde DB Cargo, om at finde andre mekanismer, som man kan låse godset fast med. Og det er godt.

- Det kan ikke nytte noget, at godstransporten på jernbanen går i stå. Vi snakker om mange tusinde trailere, der så skal ud at køre på landevejene, hvilket vil skabe yderligere trængsel og bøvl derude, siger han.

Havarikommissionen har foretaget en test. Den viser, at der kan være risiko for, at sættevognene ikke låses forsvarligt fast til godsvognstoget. Derfor er der indført forbud. I første omgang gælder det to uger.

Kristian Pihl Lorentzen, transportordfører for Venstre, er derimod ikke imponeret af EU-jernbanesystemet.

Han undrer sig over, systemet ikke har videreformidlet informationer om en tilsvarende hændelse ved Hamburg i Tyskland.

- Det havde været en nyttig information til de danske myndigheder, siger Kristian Pihl Lorentzen.

Dansk Folkepartis transportordfører, Kim Christiansen, udtaler, at han er tilfreds med, at transportmyndighederne reagerer straks, når der kommer nyt frem.

  • PLUS Noget gik galt den blæsende morgen på broen
    Otte personer mistede livet i forbindelse med togulykken på Storebæltsforbindelsen. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Politik

Pia Kjærsgaard: Det må ikke ske igen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem