Annonce
Politik

Grønland undersøger CIA-flyvninger

Påståede hemmelige CIA-flyvninger over Grønland skal alligevel kulegraves. Det er Søvndal og Kleist enige om.

Efter massivt pres fra det grønlandske selvstyre kommer der nu en undersøgelse af de påståede hemmelige CIA-flyvninger over Grønland.

Danmark anmoder på vegne af Grønland Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) om at gennemføre undersøgelsen.

Det oplyser udenrigsminister Villy Søvndal (SF) og den grønlandske selvstyreformand, Kuupik Kleist, på et fælles pressemøde foran Udenrigsministeriet.

- Jeg er utrolig glad for, at vi er nået dertil, at Grønland og Danmark har lavet en fælles aftale, hvor vi sikrer, at begivenhederne omkring CIA-Flyvningerne bliver undersøgt, siger Villy Søvndal.

Danmark og Grønland deler udgifterne til undersøgelsen, som skal være færdig til maj næste år.

Kuupik Kleist forventer, at undersøgelsen vil komme til bunds i sagen og afdække, hvorvidt den daværende danske regering har givet CIA lov til at transportere krigsfanger via Grønland eller lukket øjnene for eventuelle hemmelige flyvninger.

- Vi får belyst de to hovedspørgsmål, som har været oppe i debatten omkring CIA-flyvninger. Vi får belyst de tidligere undersøgelser, som der har været, og vi får belyst den danske regerings rolle i sagen, siger Kuupik Kleist.

I flere år har der været rygter om et hemmeligt CIA-fangeprogram, hvor terrormistænkte blev flyttet rundt mellem hemmelige fængsler uden for domstolenes rækkevidde.

Den grønlandske interesse for sagen blev for alvor skærpet, da Wikileaks lækkede amerikanske indberetninger fra ambassaden i København til udenrigsministeriet i Washington.

Ifølge Information viser de lækkede indberetninger, at VK-regeringen spillede et dobbeltspil.

Danske topembedsmænd fra Stats- og Udenrigsministeriet henvendte sig i 2008 til amerikanerne og forsikrede om, at selv om den danske regering nu ville indlede en undersøgelse, så krævede Danmark ikke noget af USA - "i hvert fald ikke indtil videre" .

Ifølge Kuupik Kleist vil Wikileaks' afsløringer indgå i rapporten.

- Alt i alt vil jeg sige, at jeg er ganske tilfreds med det resultat, vi har nået i aftes. Så får vi se, hvad undersøgelsen vil indeholde, når vi når 1. maj næste år, siger Kuupik Kleist.

/ritzau/

Annonce
Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Politik

Pia Kjærsgaard: Det må ikke ske igen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem