Grønlandsk undervisningsminister vil satse på engelsk

Lige siden den dansk-norske missionær Hans Egede kom til Grønland i 1721, har dansk været det vigtigste fremmedsprog for grønlænderne.

Grønlandske børn lærer dansk fra 1. klasse, undervisningen på de grønlandske gymnasier foregår på dansk, og dansk er stadig et udbredt sprog på gaden i Nuuk.

Men står det til Grønlands undervisningsminister, Doris J. Jensen fra det socialdemokratiske parti Siumut, skal Grønland i fremtiden satse på engelsk som fremmedsprog.

Det skriver Kristeligt Dagblad.

Foreløbig har ministeren nedsat en international ekspertgruppe, der skal komme med anbefalinger til en grønlandsk sprogpolitik.

Ekspertgruppen skal undersøge, hvordan undervisningen i dansk, engelsk og grønlandsk kan styrkes, om engelsk kan erstatte dansk som første fremmedsprog, eller om dansk og engelsk skal have samme status.

- Vi vil ikke helt afskaffe det danske sprog, men jeg mener, at det er vigtigt, at grønlænderne satser mere på engelsk. Hvis Grønland i fremtiden skal være selvstændigt, bliver det vigtigt med samarbejdspartnere i hele verden, siger Doris J. Jensen til Kristeligt Dagblad.

Siden 1980'erne har Grønland som et led i den nationale bevidstgørelse forsøgt at gøre grønlandsk til hovedsproget, og det grønlandske sprog er et tema, der vækker stærke følelser i den politiske debat.

Mange unge grønlændere især i de små bygder og byer taler i modsætning til deres tosprogede forældre nu kun grønlandsk.

Resultater fra folkeskolens afgangsprøve viser, at det halter gevaldigt med danskkundskaberne. Halvdelen af alle grønlandske gymnasielever dropper ud, blandt andet fordi undervisningen foregår på dansk.

Per Langgård, der er chefkonsulent i Grønlands Sprogsekretariat, den grønlandske pendant til Dansk Sprognævn, mener, at det vil være problematisk, hvis Grønland beslutter at nedprioritere dansk.

Han peger blandt andet på, at dansk er totalt integreret i mange grønlandske familier på grund af de mange grønlandsk-danske ægteskaber.