Hård kritik af uddannelsesloft fører til lempelser

Det er på grund af en heftig kritik, at blå blok sammen med Socialdemokratiet nu lemper i loven om dobbeltuddannelse.

Sådan er meldingen fra uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) og de øvrige aftalepartier tirsdag.

- Vi har forsøgt at finde fleksible løsninger og forbedre et forslag, som lå. Med den nye aftale giver vi flere muligheder for at skifte spor med en helt ny, ordinær uddannelse undervejs i karrieren og i livet, siger Søren Pind.

- Betingelsen er dog, at man skal ud og prøve sin uddannelse af i nogle år. Man kan ikke bare hoppe rundt fra den ene færdige uddannelse til den anden, siger han.

Lempelsen betyder, at man kan læse videre på en ny uddannelse seks år efter afslutningen af den første uddannelse.

Det var ikke muligt, da partierne inden jul sidste år blev enige om at begrænse dobbeltuddannelse.

Dengang var det meningen, at man ikke kunne påbegynde en ny uddannelse på samme eller lavere niveau end den, man i forvejen har gennemført.

- Med den nye aftale om en begrænsning i seks år er der en fair balance mellem frihed for den enkelte til at søge livslang læring og hensynet til fællesskabet og vores fælles kasse, siger Søren Pind.

- Regeringen har understreget budskabet om, at vi lever i en omskiftelig tid, hvor folk skal kunne skifte spor, siger ministeren.

Hos Socialdemokratiet, som altså er det eneste parti fra rød blok, der er med i aftalen, har man lyttet godt til kritikken. Det siger Mette Reissmann, partiets ordfører for videregående uddannelser.

- Vi har fået rigtig mange henvendelser fra nuværende og kommende studerende, der ville komme unødigt i klemme, og dem har vi lyttet til.

- Vi synes, at det er rimeligt, at man skal bruge sin uddannelse, når man er færdig. Derfor siger vi nu, at man kan tage en ny uddannelse seks år efter, at man er færdig.

- Vi fastholder, at der er fri og lige adgang til at tage én hel videregående uddannelse, ligesom de gode dispensationsmuligheder ved eksempelvis forældelse af uddannelse, sygdom og nedslidning stadig er gældende, siger Mette Reissmann.

Med aftalen sikrer aftalepartierne 308 millioner kroner årligt til dagpengesystemet, oplyser Uddannelses- og Forskningsministeriet.