Annonce
Politik

Haarder-raseri tager kegler på nettet

DR-direktør Ulrik Haagerup kalder Bertel Haarder-interview "ubehageligt at se på", men vigtigt.

Hvor meget kan en minister tillade sig at gå amok for rullende kamera? Og kan han gå så meget amok, at en tv-station ikke kan tillade sig at bringe raserianfaldet?

De spørgsmål er blevet aktuelle, efter at DR i programmet 21 Søndag viste regeringens grand old man, indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder (V), på noget nær så slap line, som det lader sig gøre.

Så slap line, at hans optræden på rekordtid er blevet et megahit på både Facebook, You Tube og DR's debatforum, hvor der mandag morgen tikkede et debatindlæg ind om sagen hvert 10. sekund.

Anledningen er et interview om fedmeoperationer, der er optaget i DR-bygningen i fredags, og som de første syv minutters tid forløber stille og roligt.

Men så går Bertel Haarder amok.

Det sker, da DR-journalisten spørger ham, hvorfor han har besluttet at ændre retningslinjerne for fedme- og rygoperationer nu - kort tid før et udvalg under Sundhedsstyrelsen afleverer anbefalinger på området.

Det er som sådan ikke spørgsmålets indhold, der hidser ministeren op, men det faktum, at han ikke forinden er blevet briefet om spørgsmålet.

Han kender nemlig ikke til udvalget, erkender han foran kameraet, hvorefter Haarder med stigende intensitet tordner med udtryk som "dumme svin" og "røvhul" mod journalisten, mens ministeren skiftevis drejer rundt om sig selv eller vandrer frem og tilbage foran kameraet.

Ifølge DR's nyhedsdirektør, Ulrik Haagerup, er der en god grund til, at DR valgte at vise klippet af den arrige minister.

- Det er ubehageligt at se på. Men det er relevant for den danske offentlighed at få indblik i, hvordan forholdet mellem medierne og politikere også kan være, forklarer han og uddyber:

- Hvis vi er kommet dertil, hvor en minister bliver så rasende over at få et dybt relevant spørgsmål, blot fordi han ikke på forhånd har fået det at vide, så vil vi gerne rejse en debat om, hvorvidt det er i offentlighedens interesse.

Haagerup bekræfter, at Haarder sendte sin efterfølgende skriftlige undskyldning til journalisten, efter at han var blevet gjort opmærksom på, at klippet ville blive bragt.

Bertel Haarder har sammenlagt knap 20 års ministererfaring.

Først i Schlüter-regeringen fra 1982-1993, hvor han var undervisnings- og forskningsminister.

Siden 2001 til nu har han været minister for eksempelvis integration, kirke, undervisning og siden februar i år indenrigs- og sundhedsminister.

/ritzau/

Annonce
Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Politik

Pia Kjærsgaard: Det må ikke ske igen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Annonce
Annonce
Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar