Annonce
Politik

Handicappet politiker: Jeg blev overfuset for at bruge elevator

Kristian Hegaard (R) var den første kørestolsbruger, der talte fra Folketingets talerstol. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Kristian Hegaard (R) siger, at en ansat på Christiansborg har givet ham "et møgfald" for at bruge elevator.

Medlem af Folketinget Kristian Hegaard (R), der er kørestolsbruger, fortæller, at han tirsdag formiddag er blevet "overfuset" af en ansat i et andet parti for at optage elevatorerne på Christiansborg.

Det skriver han på det sociale medie Twitter og fortæller om episoden:

- En person kom målrettet ind på mit kontor her til formiddag og sagde, at jeg spildte meget af vedkommendes tid, ved at bruge elevatoren. Og at jeg skulle vide, at han ikke synes, det var i orden.

- Og at det var en holdning, flere andre delte, siger Kristian Hegaard.

Der er blevet lagt et større arbejde i netop at gøre Christiansborg - og ikke mindst Folketingssalen - handicapvenlig for at sikre, at folkestyret er tilgængeligt for alle.

Han ønsker ikke at oplyse, hvem det var, der kritiserede ham for at bruge elevatorerne, men siger, at det var en ansat ved et andet parti.

Derfor har det ikke været muligt for Ritzau at høre den anden side af sagen.

- Jeg synes, at det er fuldstændigt uacceptabelt at give mig et møgfald. Og jeg blev meget rystet.

- For jeg synes, at alle herinde normalt er ganske venlige og kan godt se, at de langsomme og ustabile elevatorer er meget irriterende for os alle sammen.

- Vi er kommet langt, når det kommer til at gøre Christiansborg for alle. Men jeg føler, at vi tog et lille skridt tilbage i dag. Jeg håber selvfølgelig, at det kun er kortvarigt, siger politikeren.

Den radikale politiker siger, at han har sendt sagen videre til Radikale Venstres sekretariatschef, der vil tage hånd om den herfra.

Kristian Hegaard sidder i kørestol på grund af en sjælden knoglesygdom.

I starten af november blev han den første kørestolsbruger, der talte fra Folketingets talerstol.

- At komme herop er et lille rul for mig, men jeg håber, at det er et stort rul for, at endnu flere kan få de muligheder, jeg har fået.

- At endnu flere kan opnå deres drømme og skabe håb, sagde han.

Sarah Glerup (EL) var den første kørestolsbruger i Folketinget, da hun var stedfortræder i tre uger i 2016.

  • Nyvalgte folketingsmedlemmer underskriver dokument
    Kristian Hegaard (R) var den første kørestolsbruger, der talte fra Folketingets talerstol. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Voldsomt vejr: Nu besøger Lars Løkke smadret havn

Guldborgsund

Gerts vilde døgn: - Det er 24 timer i helvede

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Indland

86.000 danskere er afhængige

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

112

Fik slag i hovedet på marken

112

Hurtigt personale fik slukket brand