Annonce
Politik

Hedegaard: Drop nu snakken om procedure

Der er risiko for, at FN's klimaproces dør helt, hvis verdens klimaforhandlere bliver ved at diskutere procedure frem for substans, advarer EU's klimakommissær.

Hvis der overhovedet skal komme en ny global aftale ud af de internationale klimaforhandlinger, så må verdens lande snart begynde at diskutere indhold i stedet for form.

Sådan lyder advarslen fra EU's klimakommissær, Connie Hedegaard, på et seminar i København fredag. FN's næste ministerkonference om klimaet holdes i den mexicanske by Cancún til november.

- Der er overordentlig meget behov for de næste måneder at få fokus på tema og substans frem for proces og procedure. Kommer der ikke noget ud af Cancún, risikerer man, at FN-processen dør, siger Hedegaard.

Hun mener, at der trods nedturen på COP15 i København alligevel blev nået fremskridt på en række delemner, som man kan gøre færdige i Cancún. Det gælder spørgsmålet om, hvordan man måler og rapporterer det enkelte lands klimaindsats, og finansieringen af hurtig starthjælp til de ulande, der er mest sårbare over for klimaforandringer. Også inden for klimatilpasning og begrænsning af skovhugst bør man kunne lukke aftaler, mener kommissæren.

Connie Hedegaard indrømmer, at de midler, som EU vil levere i starthjælp i perioden 2010-2012, ikke alle er "nye og ekstra penge", som industrilandene ellers lovede på klimatopmødet i Bella Center. EU skal yde 10 af de 30 milliarder dollar, som de rige lande forpligtede sig til i København. Men foreløbig er der kun kommet tilsagn om en tredjedel af pengene.

Klimakommissæren opfordrer i øvrigt EU-landene til at overveje nøje, hvad vi skal leve af i fremtiden.

- Kina er allerede verdens største eksportør af solceller, og vores hidtidige konkurrencefordel bevarer ikke sig selv. Fokus på energi og klima er helt afgørende for, at vi stadig har eksportmuligheder og job, siger Connie Hedegaard.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

Annonce
Annonce
Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

112

Voldsomt uheld på Sydmotorvejen: Bil endte på taget

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud