Annonce
Politik

Hedegaard tager orlov fra Trykkefrihedsselskabet

Formanden for Trykkefrihedsselskabet, Lars Hedegaard, tager orlov fra sit formandskab frem til efteråret, oplyser selskabet.

Det sker efter attentatforsøget mod Lars Hedegaard i februar, hvor den islamkritiske debattør blev beskudt foran sit hjem på Frederiksberg.

- Det har været usædvanligt hektiske måneder for mig, og der er mange ting, der stadig ikke er kommet på plads i forbindelse med min flytning, forklarer Lars Hedegaard.

- Så jeg har bedt bestyrelsen om lov til at tage en pause fra formandshvervet i Trykkefrihedsselskabet, siger han i en pressemeddelelse.

Lars Hedegaard er tilbage igen som formand for Trykkefrihedsselskabet i oktober. I mellemtiden er Katrine Winkel Holm konstitueret som formand.

- Vi har fuld forståelse for, at Lars tager en pause nu. Enhver kan regne ud, at de seneste måneder har været voldsomt stressende for ham, siger Winkel Holm.

- Dertil kommer, at mordforsøget betyder, at han må lægge sit liv grundlæggende om, og der er mange lavpraktiske, tidskrævende ting forbundet med det, siger hun og tilføjer:

- Vi glæder os til, at han vender tilbage som formand, men giver gerne en hånd for at lette hans arbejdsbyrde netop nu.

Ifølge Lars Hedegaard er det et selskab i storform, han nu tager orlov fra.

- Foreningen er i god form. Vi har netop haft valg til bestyrelsen og stor medlemsfremgang, så jeg overlader trygt roret til resten af bestyrelsen nogle måneder, siger han.

Lars Hedegaard var udsat for et attentat den 5. februar i år ved sit daværende hjem på Pelargonievej på Frederiksberg.

En mand forklædt som postbud ringede på døren, men da Lars Hedegaard gik ned for at åbne, trak gerningsmanden en pistol og affyrede skud mod Hedegaard, der dog ikke blev ramt.

Attentatforsøget udviklede sig til håndgemæng, hvorefter gerningsmanden flygtede fra stedet.

Siden drabsforsøget har Lars Hedegaard opholdt sig på et hemmeligt sted under beskyttelse fra Politiets Efterretningstjeneste, mens politiet efterforsker sagen.

/ritzau/

Annonce
Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Politik

Pia Kjærsgaard: Det må ikke ske igen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem