Annonce
Politik

Heunicke afviser skuffelse i sag om importeret olievand

Magnus Heunicke har ikke sat en stopper for al import af olieholdigt spildevand, som fortsat vil komme til Danmark. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Miljøministeren afviser kritik af at have givet forkert indtryk af stop for import af olieholdigt spildevand.

Både aktivister og folketingspolitikere er blevet slemt skuffede mandag.

Det er tidligere blevet markeret som en stor sejr, at importen af olieholdigt spildevand, der lukkes ud i Agersø Sund, blev stoppet.

Men det drejer sig kun om en del af importen, forklarer miljøminister Magnus Heunicke.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der vil derfor fortsat blive importeret olieholdigt spildevand.

- Juridisk kan vi ikke nå meget længere med at stoppe importtilladelser, siger han til Ritzau.

Mandag kunne DR fortælle, at selv om to tilladelser til import af olieholdigt spildevand bliver bremset, har virksomheden IWS bag processen, tidligere RGS, stadig fire andre tilladelser tilbage.

Både de lokale ildsjæle og folketingspolitikere føler derfor, at ministeren har givet et forkert indtryk af sit tiltag.

Artikel i DR

Særligt i lyset af miljøministerens udtalelser, som DR fremhæver:

- Transporten med norsk oliespildevand stopper. Og det stopper fra og med i går, har Magnus Heunicke sagt.

Derfor er Pelle Dragsted, politisk leder i Enhedslisten, "chokeret" over, at praksissen vil fortsætte.

- Jeg havde den forventning, som også lokale beboere og de fleste havde, at når ministeren siger, at nu stopper vi importen af olieforurenet spildevand, at det er sandheden.

Han mener derfor, at Magnus Heunicke har vildledt offentligheden.

- Det er dybt problematisk, siger Pelle Dragsted.

Foreholdt skuffelsen siger Magnus Heunicke, at han har gjort så meget, som han kan.

- Vi har lukket for den del af oliespildevandsimporten, som vi kunne.

Han forklarer, at myndighederne nu arbejder med yderligere påbud til virksomheden bag importen. De handler om jordforurening, lugtgener og ophobningen af slam i vandområdet.

Magnus Heunicke understreger, at han har orienteret Folketingets partier og alle andre om, at det desværre ikke var muligt at lukke for alle tilladelserne. Kun de tilladelser, der var opgjort som nyttiggørelse, er blevet lukket, fordi graden af nyttiggørelse var for lav.

Han afviser derfor, at han har givet et forkert indtryk af handlingernes omfang.

- Vi sikrer, at det gøres på en måde, hvor det er miljømæssigt forsvarligt og ikke går under falske betegnelser om nyttiggørelse.

/ritzau/

  • Heunicke
    Magnus Heunicke har ikke sat en stopper for al import af olieholdigt spildevand, som fortsat vil komme til Danmark. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Annonce
Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Politik

Pia Kjærsgaard: Det må ikke ske igen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem