Der er indgået aftale om en tilbagetrækningsreform. Efterlønsperioden forkortes gradvist fra fem til tre år.
En gradvis nedtrapning af efterlønsperioden og en højere pensionsalder.
Det er nogle af resultaterne af den aftale, som Regeringen, Dansk Folkeparti og De Radikale netop har indgået om en tilbagetrækningsreform, som skal sikre 18 milliarder til statskassen i 2020.
Finansminister Claus Hjort Frederiksen er tilfreds med aftalen.
- Der har været barske forhandlinger, men vi ville have en løsning, og det har vi fået, siger han.
Efterlønsperioden forkortes fra fem til tre år i løbet af 2018 til 2023. Det betyder, at efterlønsalderen vil være 63 år i 2020 og 64 år fra 2023. Samtidig bliver efterlønssatsen hævet, så den udgør maksimal dagpengesats i hele efterlønsperioden.
Dog bliver efterlønnens størrelse gjort mere afhængig af pensionsformue, så folk med store pensionsopsparinger bliver modregnet i efterlønnen.
Forhøjelse af efterløns- og folkepensionsalderen i Velfærdsaftalen fremrykkes med fem år. Det betyder, at efterlønsalderen vil være 62 år i 2017, og folkepensionsalderen vil være 67 år i 2022.
De Radikales leder, Margrethe Vestager, håber, at aftalen markerer muligheden for en ny regering.
- Nu kan vælgerne tage stilling, så vi forhåbentlig kan en ny regering og et flertal bag den her aftale, som vi står bag, siger hun
For at få flest muligt til at fravælge efterlønnen, bliver der mulighed for udbetaling af efterlønsbidragene skattefrit ved udmelding af efterlønsordningen.
For de nedslidte bliver der mulighed for en seniorførtidspension, som ikke er betinget af, at ansøgeren har betalt til ordningen eller er medlem af en a-kasse.
Ifølge aftaleteksten får regeringens plan 65.000 flere i arbejde og øger BNP med 47 milliarder kroner i 2020.
Aftalen er kommet i hus efter et langt forhandlingsforløb, hvor parterne blandt andet har diskuteret spørgsmålet om at sikre en social profil.
Undervejs har De Radikales rolle i forhandlingerne også skabt uro i den røde blok.
/ritzau/