Høje Rigsret: Sagen mod Støjberg er begyndt

Torsdag klokken 9 trådte de 26 dommere ind i lokalet i København, hvor den første rigsretssag i årtier finder sted.

Da retsformand Thomas Rørdam lidt over 9 bad tilhørere og presse sætte sig, gik den i gang med ord, der ikke er sagt siden starten af 1990'erne, hvor Tamil-sagen kulminerede i en rigsret:

- Høje Rigsret, jeg skal først oplæse anklageskriftet.

Ordene kommer fra advokat Anne Birgitte Gammeljord, den ene af de to anklagere, som Folketinget har valgt til at repræsentere sig. For anklageren er ikke som ved almindelige sager anklagemyndigheden. Men selve Folketinget.

Sagen begyndte i 2016, hvor Inger Støjberg var udlændinge- og integrationsminister. Her blev der givet en instruks om, at alle asylpar, hvor den ene var mindreårig, skulle adskilles.

At gøre det helt uden undtagelser er ulovligt, da asylpar har ret til individuel behandling.

Sagen startede en politisk storm med utallige samråd. Før valget i 2019 var der ikke flertal for, at sagen blev undersøgt af en kommission, men det kom der efter valget.

Det endte i en rapport, der fik Folketinget til at indlede en rigsretssag mod Inger Støjberg.

Inger Støjberg selv siger, at der var et notat i ministeriet, der foreskrev, at instruksen ikke var ultimativ, og at der skulle ske individuel sagsbehandling. Anklagerne mener ikke, den havde nogen reel betydning.

Derfor kunne den ene af hendes forsvarere, René Offersen, da også med lige så alvorlig stemme som Anne Birgitte Gammeljord sige:

- Høje Rigsret. På vegne af forhenværende udlændinge- og indenrigsminister Inger Støjberg nedlægger forsvaret påstand om frifindelse.

Anklagemyndigheden begynder med en lang gennemgang af lovgivningen for ministre og ikke mindst de forskellige grader af fortsæt til at begå en forbrydelse, der findes.

Specielt dvælede anklager Anne Birgitte Gammeljord ved begrebet dolus eventualis, den laveste grad af forsæt.

Den beskriver, når en gerningsperson anser et kriminelt udfald som mindre sandsynligt, men som ville have handlet på samme måde lige meget hvad.

- For at beskrive denne form for forsæt vil jeg fortælle om en lidt gammel dom. Den er fra 1918 og bliver kaldet sagen om den sørgmodige snedker.

- Her stod en snedker i sit hus ved sin høvlebænk. Han var nedtrykt på grund af konens utroskab og tændte en pibe. Tændstikken smed han ned i en bunke spåner og sagde: Ske, hvad der vil.

- Huset brændte ned. Og han blev dømt for brandstiftelse, da han havde anset det som en mulighed.