Højtuddannede føler sig ikke bedre rustet med ny trepart

Det er ikke kun dem med kort eller ingen uddannelse, der kan have brug for at sætte sig på skolebænken efter flere år på arbejdsmarkedet.

Også de højtuddannede har brug for efteruddannelse, hvis de skal følge med. Og det øger den netop indgåede trepartsaftale mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter ikke mulighederne godt nok for.

Det lyder fra Akademikerne, der er hovedorganisation for 25 fagforeninger og selv sad med ved forhandlingsbordet.

- Det er ingen hemmelighed, at vores ambitioner var langt højere for her og nu også at sikre kompetenceudvikling til de højtuddannede, der bliver ramt af den teknologiske udvikling, siger Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne, i en pressemeddelelse.

- Men vi glæder os da over, at der bliver igangsat et arbejde mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter, som skal komme med forslag til udvikling af fagspecifikke kurser for de videreuddannede, siger han.

Efter fire måneders forhandlinger er der søndag indgået en trepartsaftale om voksen- og efteruddannelse. Det er tredje og sidste aftale i forløbet.

Aftalen løber over fire år - i 2018-2021. Den har samlet initiativer for 2,5 milliarder kroner.

Men det er altså ikke blevet til de ønskede resultater, lyder det også fra Ingeniørforeningens formand, Thomas Damkjær Petersen.

- Med dagens aftale bliver for eksempel de højteknologiske virksomheder, som udelukkende har it-specialister, ingeniører og andre vidensarbejdere blandt deres medarbejdere, ikke tilgodeset. Det er ikke visionært nok, siger han i en meddelelse.

- Vi har brug for at imødegå et truende kompetencegab og klæde hele den danske arbejdsstyrke bedst muligt på til den øgede digitalisering og automatisering, der skyller ind over de danske virksomheder. Den udfordring løser aftalen desværre ikke fuldt ud.