I Hobro skal kortere dage styrke dansk og matematik

For nogle kniber det med koncentrationen sidst på dagen, andre er kede af, at de har svært ved at nå at gå til fodbold.

Siden skolereformen trådte i kraft i 2014, har elever, forældre og lærere beklaget, at skoledagen er blevet for lang.

Men nu er der håb om mere tid til leg, fritidsaktiviteter og hygge med kammeraterne - i hvert fald for nogle af eleverne.

Bymarkskolen i Hobro er en af de 76 skoler, der har søgt Undervisningsministeriet om lov til at lave forsøg med en mere fleksibel skoledag.

Skoleleder John Schutz siger, at skolen ønsker at forkorte det ugentlige timetal for eleverne i 4. 5. og 6. klasse fra de nuværende 33 lektioner til 30.

Med den kortere skoledag, så bliver der ekstra lærertimer til at intensivere undervisningen i en del af lektionerne.

- De timer, vi sparer, kan vi bruge til at sætte ekstra lærere på i dansk- og matematiktimerne. Det betyder, at der i de lektioner vil være to lærere, siger John Schutz.

Han fortæller, at mange elever og forældre, siden reformen trådte i kraft i 2014, har været utilfredse med det højere timetal.

- Skoledagen er blevet for lang, og det betyder, at børnene ikke har nok fritid. Vi kan mærke, at der er flere børn, som føler sig pressede, siger John Schutz.

Han fortæller, at der er flere dage om ugen, hvor skoledagen først slutter klokken tre.

- Og hvis man så skal med bussen, så kan klokken være fire, inden man er hjemme. Så er der ikke meget tid, hvis man for eksempel gerne vil gå til fodbold, siger John Schutz.

Han mener, at det er bedre at intensivere undervisningen frem for at gøre den længere:

- Elever bliver dygtigere, hvis der er en god balance mellem at arbejde intensivt med noget og så have fri. Så bliver man god, siger John Schutz.

Ud af de 76 skoler, som har ansøgt ministeriet, skal der udvælges 50.

Planen er, at den fleksible skoledag skal træde i kraft på de udvalgte skoler efter sommerferien.