Indvandrere og efterkommere koster statskassen 36 milliarder

Ikkevestlige indvandrere og efterkommere kostede statskassen cirka 36 milliarder kroner i 2015. Det viser ny beregning fra Finansministeriet.

I 2014 var tallet 33 milliarder kroner, fremgik det af en tilsvarende analyse sidste år.

I alt udgjorde indvandrere og efterkommere i 2015 en omkostning for de offentlige finanser på 33 milliarder kroner.

Det skyldes, at indvandrere og efterkommere fra vestlige lande bidrog til statskassen med indtægter på tre milliarder kroner.

Til sammenligning udgjorde indvandrere og efterkommere samlet set en omkostning for de offentlige finanser på 28 milliarder kroner i 2014.

De højere nettoudgifter til ikkevestlige indvandrere skyldes ifølge analysen primært det store antal personer, der modtog asyl i Danmark i løbet af 2015.

Havde ikkevestlige indvandrere haft samme beskæftigelsesfrekvens som jævnaldrende danskere, var de offentlige finanser blevet forbedret med op mod 17 milliarder kroner, siger finansminister Kristian Jensen (V).

- Indvandring til Danmark er kun en gevinst, hvis indvandrerne kommer i arbejde. Det koster os rigtig mange penge, når indvandrere kommer til Danmark og i stedet ender på offentlige ydelser, siger han i en pressemeddelelse.

- Og det er jo penge, som vi i stedet kunne have brugt på ældrepleje, skoler, lavere afgifter eller mere politi.

- Derfor skal vi blive ved med at stille krav om, at når man kommer til Danmark, så skal man arbejde og bidrage til fællesskabet, siger Kristian Jensen.

To andre analyser fra Finansministeriet viser dog en positiv udvikling i både lønmodtagerbeskæftigelsen og antallet af offentligt forsørgede.

Siden andet kvartal 2015 er beskæftigelsen blandt ikkevestlige indvandrere steget med 23.000 personer.

Og ikkevestlige indvandreres beskæftigelsesfrekvens er steget med mere end danskeres og vestlige indvandreres frekvens.

En del af fremgangen skyldes ifølge Kristian Jensen stramninger på udlændingeområdet. Han nævner 225-timers-reglen, integrationsydelsen og den nye IGU-uddannelse.

- Men beskæftigelsen for især ikkevestlige indvandrere halter stadig langt efter danskernes beskæftigelse.

- Hvis vi ikke får flere indvandrere i arbejde, kommer mange børn til at vokse op med forældre på overførsler, og så risikerer vi, at den dårlige tilknytning til arbejdsmarkedet går i arv til næste generation, siger Kristian Jensen.

Fremgangen i beskæftigelsen står mændene primært for. Der er fortsat en stor del ikkevestlige kvinder med lav tilknytning til arbejdsmarkedet.