Indviet mindesten skal sikre eftermælet for åndssvageforsorgens ofre

På en sten i Svendborg står nu en mindelse til evig tid om ofrene fra den tidligere åndssvageforsorg.

- Til minde om de børn, unge og voksne, der blev udsat for svigt og overgreb under deres anbringelser i sær- og åndssvageforsorgen i perioden 1933-1980.

- Hvad der overgik disse mennesker, skal vi aldrig glemme.

Mandag indviede social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) en mindesten ved Danmarks Forsorgsmuseum i Svendborg.

Mindestenen skal være den fysiske manifestation af den officielle undskyldning, regeringen gav til ofrene for den tidligere åndssvageforsorg tidligere på efteråret.

Undskyldningen kom på baggrund af en udredning, der afslørede, at anbragte på sær- og åndssvageforsorgen i Danmark fra 1933 til 1980 i flere tilfælde blev udsat for vold og seksuelle overgreb.

Ved indvielsen talte social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil med flere af de tidligere anbragte.

- Det er noget, der sætter sig som et uudsletteligt indtryk.

- Det har sat varige spor på sjælen for mange af de anbragte. Og for dem betyder det her rigtig meget, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Hun fortæller, at en af de udsatte borgere har sagt til hende, at den officielle undskyldning fra staten har fået vedkommende til at kunne sænke skuldrene.

- Det handler om, at det for mange af de anbragte har været forbundet med skyld og skam.

Mellem 25.000-30.000 var anbragt i perioden, og det er uvist, præcis hvor mange af dem der stadig lever. Det oplyser Social-, Bolig- og Ældreministeriet.

Særforsorgen, der før i tiden blev kaldt åndssvageforsorgen, havde ansvar for borgere, som dengang blev betegnet som åndssvage.

Det kunne være personer med en intelligenskvotient under 75, døve, blinde, fysisk handicappede, talehæmmede eller epileptikere.

De overgreb, som de anbragte blev udsat for, omfatter vold, seksuelle overgreb og unødig brug af magt som fiksering eller indespærring.

/ritzau/