Annonce
Politik

Inger Støjberg: Sexismesnak er ved at gå over gevind

Fungerende Venstre-formand Inger Støjberg mener, at man skal passe på, at debatten om sexisme ikke tager overhånd og fjerner fokus fra reelle problemer. (Arkivfoto) Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix

Inger Støjberg får kritik for Facebook-opslag, hvor hun siger, at hun savner nuancer i debatten om sexisme.

Debatten om sexisme har fyldt meget i offentligheden i den seneste tid.

Men nu er det "ved at gå helt over gevind med al den MeToo og sexismesnak", mener Venstres næstformand og fungerende formand, Inger Støjberg.

- Det er simpelthen for langt ude, når vi ser eksempler på, at selv helt uskyldige komplimenter om en kvindes udseende kan blive udlagt som sexisme, skriver hun på Facebook.

- Der har i medierne været eksempler på politikere, der har følt sig krænket over at få at vide, at de er pæne. Altså hvad der efter min mening bør opfattes som et godt gammeldags kompliment, skriver hun.

Debatten om sexisme blev for alvor skudt i gang, da tv-værten Sofie Linde i august fortalte, at hun som 18-årig var blevet udsat for sexisme fra en "tv-kanon" i DR.

Flere nuværende og tidligere politikere er siden stået frem med beskrivelser af, hvordan de er blevet udsat for sexisme.

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) undskyldte i sidste uge igen for sin handling, da han i 2008 havde sex med en dengang 15-årig pige i forbindelse med et arrangement i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom.

Inger Støjberg understreger i sit Facebook-opslag, at ingen skal finde sig i at blive "berørt upassende eller blive udsat for deciderede overgreb".

- Men lige nu er det, som om alle mænd bliver udråbt som sexhungrende og krænkende monstre. Jeg vil derfor også meget, meget nødig være mand i 2020, for ALT kan åbenbart misforstås og udlægges som sexisme.

- På den anden side har vi de dybt grænseoverskridende tilfælde med trusler eller krav om seksuelle ydelser.

- Det er altså to vidt forskellige ting, og vi skal passe på med, det ikke skvulper over i hinandens kar. Gør det det, så risikerer vi, at det tager alvoren ud af de virkelige krænkelsestilfælde, skriver hun.

Flere politikere har på sociale medier taget afstand fra Inger Støjbergs opslag, herunder uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) og SF-formand Pia Olsen Dyhr.

De Radikales ligestillingsordfører, Samira Nawa, mener, at Inger Støjberg "bagatelliserer sagen" og "fejer det ind under gulvtæppet".

- Der er et ret stort tabu, som der pludselig er blevet brudt hul til, og som vi nu kan tale om, siger hun.

- Men så finder der en bagatellisering og afsporing af debatten sted.

- Der er jo ikke nogen, der har sagt eller siger, at man ikke længere må give komplimenter, siger Samira Nawa.

Over for Ritzau afviser Inger Støjberg kritikken:

- Det vigtige i denne diskussion er netop at holde fokus på de alvorlige krænkelsessager, der er, og holde fokus på, at man skal opføre sig ordentligt over for hinanden, kvinder og mænd imellem, siger hun.

Inger Støjberg understreger, at der set fra hendes synspunkt er alt for mange krænkelsessager.

Hendes Facebook-opslag kan for nogle synes som en anden linje end den, som den i øjeblikket sygemeldte Venstre-formand, Jakob Ellemann-Jensen, kom med for en uges tid siden.

På Instagram skrev han, at "det er en vigtig debat, hun (Sofie Linde, red.) har startet, og det er en debat, vi bør tage alvorligt i stedet for at dreje den hen på alle mulige andre ting".

Inger Støjberg mener, at hendes opslag flugter fint med Jakob Ellemann-Jensens udmelding.

- Jeg skriver netop i opslaget, at det her er vigtigt, og at der er kvinder, der bliver krænket rundt omkring. Det skal man tage alvorligt.

- Jeg kan simpelthen ikke se, at der på nogen måde skulle være forskel på det ene eller det andet opslag.

- Ud over at der desværre er ting i denne debat, som en kvinde bedre kan sige, end en mand kan sige. Fordi debatten er så ophedet, som den er i øjeblikket, siger Inger Støjberg.

https://www.facebook.com/IngerStojberg/posts/3480487555324270
  • Partiledere mødes på Christiansborg
    Fungerende Venstre-formand Inger Støjberg mener, at man skal passe på, at debatten om sexisme ikke tager overhånd og fjerner fokus fra reelle problemer. (Arkivfoto) Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Annonce
Annonce
Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Maribo

Frygter kolde radiatorer: Umuligt at levere nok varme

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Guldborgsund

Legendarisk kromutter: - Jeg har absolut ingen planer om at stoppe

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Annonce
Annonce
Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk