Annonce
Politik

Institut: Ny udlændingestramning diskriminerer ikke

Regeringen vil indføre nye krav, der gør familiesammenføring lettere for danskere og sværere for udlændinge. Jonas Christoffersen fra Institut for Menneskerettigheder mener dog ikke, at de nye regler diskriminerer. Foto: Scanpix/Liselotte Sabroe/arkiv

Nye regler for familiesammenføring holder sig indenfor konventionerne, mener Institut for Menneskerettigheder.

Regeringen vil ændre på reglerne for, hvornår man kan få familiemedlemmer til Danmark.

Men selv om de nye regler ifølge regeringen vil gøre det sværere for nogle udlændinge at få familiesammenføring i Danmark, er der ifølge Institut for Menneskerettigheder ikke tale om diskrimination.

Det siger instituttets direktør Jonas Christoffersen.

- Det man lægger op til, er et sæt regler, som er ens for alle. Der gælder således de samme regler for danskere, som for udlændinge der vil familiesammenføres.

- Der er altså ikke tale om diskrimination, siger han.

Jonas Christoffersen vurderer dog, at reglerne vil føre til en strammere politik på området end tidligere.

Tidligere havde man både et tilknytningskrav, der betyder, at man samlet set skal have størst tilknytning til Danmark, hvis man ønsker en udenlandsk ægtefælle til Danmark.

Samtidig var der dog en undtagelse, som Menneskerettighedsdomstolen kendte i direkte strid med menneskerettighedskonventionen, nemlig den såkaldte 26-års-regel.

Reglen betød, at hvis du havde været dansk statsborger i mindst 26 år, skulle du ikke længere opfylde tilknytningskravet.

Fremover vil man i stedet lægge vægt på, om personen, som søger familiesammenføring, for eksempel kan bestå en prøve i dansk.

Samtidig lægges der vægt på, om personen, der familiesammenføres, har haft fuldtidsbeskæftigelse eller egen virksomhed de seneste tre af fem år.

Og Danmark får umiddelbart ikke problemer med de nye regler, vurderer Jonas Christoffersen.

- Nu må vi se, hvad de politiske forhandlinger ender med, men hvis man ser på det, der nu er kommet frem, er det et system, der medfører ens regler for både udlændinge og danskere.

- Så bliver det et politisk spørgsmål, hvor strenge krav man vil stille.

- Men så længe man har en undtagelse i praksis, som man altid har haft - at man ikke må splitte familier op - er der umiddelbart ingen problemer med forslaget, hvad menneskerettigheder angår, mener Jonas Christoffersen.

De nye krav vil næsten gøre det umuligt for visse personer at få familiesammenføring, siger forskningsdirektør i VIVE Torben Tranæs til Jyllands-Posten.

Og det er en naturlig konsekvens, siger Jonas Christoffersen.

- Det er klart, at når man har nogle regler med klare kriterier, vil der være nogen, som kan leve op til reglerne, og nogen som ikke kan, hvilket jo også er formålet med reglerne.

  • Jonas Christoffersen
    Regeringen vil indføre nye krav, der gør familiesammenføring lettere for danskere og sværere for udlændinge. Jonas Christoffersen fra Institut for Menneskerettigheder mener dog ikke, at de nye regler diskriminerer. Foto: Scanpix/Liselotte Sabroe/arkiv
Annonce
Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Politik

Pia Kjærsgaard: Det må ikke ske igen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem