Annonce
Politik

Jobbonus-udspil deler vandene

DI og DA mener, at regeringens jobbonus-udspil er for kortsigtet, mens 3F kalder det en "håndsrækning".

Med sit nye udspil om økonomisk bonus til ledige, der kommer i arbejde, erkender regeringen, at kontanthjælpsmodtagere mangler økonomiske fordele ved at tage et job.

Det mener Dansk Industri, Dansk Arbejdsgiverforening og tænketanken Cepos, mens fagforeningen 3F lægger vægt på, at udspillet er "en håndsrækning" til de ledige.

- Men en midlertidig jobbonus er ikke svaret, siger underdirektør i Dansk Industri, Steen Nielsen.

- Der er behov for en mere grundlæggende løsning, så de sociale ydelser tilpasses til et niveau, hvor der altid er en klar økonomisk gevinst ved at tage et job til den mindsteløn, som lønmodtagere og arbejdsgivere i fællesskab har aftalt sig frem til, siger han.

Jobbonussen, som er en skattefri bonus på op til 1500 kroner om måneden, er rettet mod personer, der har været ledige i mindst et år.

Bonussen skal kun udbetales i andet halvår af 2015.

Hos Dansk Arbejdsgiverforening mener man, at tidsperspektivet i regeringens udspil er for kort. Det er "uholdbart", at det kun gælder for andet halvår 2015, lyder det.

- På dette område er der behov for langsigtede løsninger, og vi vil gerne opfordre politikerne til at finde en løsning, som gør, at det også kan betale sig at tage et arbejde i 2016 og derefter, siger underdirektør i Dansk Arbejdsgiverforening, Erik Simonsen.

Ligesom Dansk Industri peger Dansk Arbejdsgiverforening på, at det er et problem, at flere sociale ydelser er højere end de mindstelønninger, der er fastsat i overenskomster.

- En anden løsning end skattelettelser er at sætte ydelserne ned, siger Erik Simonsen.

3F's formand Per Christensen ønsker ikke, at de sociale ydelser bliver beskåret, og han roser regeringens udspil.

- Det er en konkret og kontant håndsrækning til nogle af de mest udsatte grupper på arbejdsmarkedet. De får dermed bedre muligheder for at påtage sig lavtlønnet arbejde, siger han.

- Vejen frem er ikke fattiggørelse af de svageste i samfundet, siger han.

I den liberale tænketank Cepos mener cheføkonom Mads Lundby Hansen, at ledige mangler tilskyndelse til at tage et arbejde, og dette problem vil fortsætte ind i 2016 og længere ud i fremtiden.

- Med udspillet erkender regeringen, at der er problemer med incitamentet til at arbejde. Og det er godt. Men det er ikke en løsning at indføre en midlertidig jobpræmie i andet halvår af 2015, siger Mads Lundby Hansen.

Cepos anbefaler et ny kontanthjælpsloft, som skal få flere ledige i arbejde.

Annonce
Annonce
Annonce
Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Annonce
Annonce
Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb