Annonce
Politik

Justitsminister vil ændre voldtægtslov til fokus på frivillighed

Justitsminister Nick Hækkerup (S) erkender, at voldtægtslovgivningen er meget kompleks. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Loven skal ændres, så det afgørende bliver, om sex har været frivilligt for at mindske tvivl om voldtægt.

Det har i årevis været et hedt politisk emne. Og nu ser det ud til, at der er en ændring på vej, så der fremover er tale om voldtægt, hvis ikke begge parter deltager frivilligt i sex.

Straffelovrådet anbefaler onsdag i en betænkning at ændre paragraffen om voldtægt, så der ikke er tvivl om, at seksuelle handlinger altid skal være frivillige. Justitsminister Nick Hækkerup (S) kalder det et stort skridt.

- Sex i Danmark skal være voldtægt, medmindre begge parter frivilligt går med til det. Det er et stort og vigtigt skridt, og regeringen støtter forslaget, for det handler om ligeværd, respekt og ret til at bestemme over sin egen krop, siger han.

Straffelovrådet rådgiver regeringen, når der skal gennemføres større ændringer af strafferetten og har gennemgået over 667 voldtægtssager.

Rådet fik til opgave at se på området af den daværende borgerlige regering i 2019. Det foreslår at ændre bestemmelsen, så det afgørende bliver, om de seksuelle handlinger har været frivillige fra begge parters side.

Det skal mindske tvivlen om, hvornår der er blevet begået voldtægt.

Det adskiller sig fra den nuværende voldtægtsbestemmelse, hvor fokus er på, om tiltalte har anvendt for eksempel trusler eller vold.

Der har dog været uenighed i det uafhængige nævn, der består af eksperter inden for strafferet. Et enkelt medlem foretrækker at benytte begrebet samtykke fremfor frivillighed.

Hækkerup vurderer, at der er et stort overlap mellem samtykke og frivillighed.

- Det afgørende for mig er ikke, hvad vi kalder det, men indholdet af det vi kriminaliserer, siger han.

Nick Hækkerup erkender, at der i sidste ende ofte vil være tale om påstand mod påstand i sager om voldtægt.

Men ifølge ministeren vil bevisførelsen blive en anden, end den er i dag, hvis domstolene fremover ikke længere skal tage stilling til, om der har været tale om tvang, men om frivillighed.

Debatten har været der i årevis, da særligt Enhedslisten har forsøgt at presse på for at få en ny lov.

Men den nåede nye højder i forbindelse med sagen om voldtægt eller ej i den københavnske teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsens (EL) seng sidste år.

I sagen blev en mand dømt for voldtægt i byretten, men efterfølgende frifundet i landsretten.

I helt særlige sager kan Procesbevillingsnævnet lade sager komme for Højesteret.

Lovudkastet er nu sendt i høring hos organisationer og eksperter. Justitsministeren forventer at fremsætte et lovforslag i april og håber på en ny lov engang i juni.

Fast står det, at flere vil blive dømt for voldtægt, når den nye lovgivning er på plads.

- Straffelovrådet har fundet en række sager, hvor det mener, at her burde der være dømt for voldtægt, men hvor den tiltalte er blevet frikendt.

- Hvis de samme situationer opstår, vil der fremadrettet blive dømt for voldtægt, siger ministeren.

Se pressemeddelelse her
  • Justitsminister Nick Hækkerup (S) holder doorstep om ny voldtægtslovgivning i Justitsministeriet, onsdag den 19. februar 2020.
    Justitsminister Nick Hækkerup (S) erkender, at voldtægtslovgivningen er meget kompleks. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Annonce
Annonce
Dølle

Næsten historisk: - En af de dage med allerflest i teltet

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Nykøbing

Jubel i Nykøbing: Nyslået Lotto-millionær

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?