Annonce
Politik

Justitsminister vil ramme fodboldbøller på pengepungen

I august kom 25 politibetjente til skade, da FC København-fans - flere af dem maskerede - angreb politiet i et opgør på Brøndby Stadion. Foto: /ritzau/Dresling Jens / Arkiv

Fodboldbøller skal gøres kollektivt erstatningsansvarlige for hærværk under fodboldkampe, mener Søren Pape.

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) er parat til at gøre fodboldbøller kollektivt erstatningsansvarlige for hærværk begået i forbindelse med fodboldkampe.

Det kom frem torsdag i et åbent samråd i Folketingets Retsudvalg.

Udgangspunktet for samrådet var superligakampen mellem Brøndby og FC København i august, hvor maskerede FCK-tilhængere angreb politiet og begik hærværk på Brøndby Stadion.

Søren Pape Poulsen forklarer, at politiet i øjeblikket undersøger, om sidste års såkaldte Respektpakke kan tages i brug.

Respektpakken har til formål at beskytte personer i offentlig tjeneste - og et af redskaberne i lovpakken er et kollektivt erstatningsansvar.

- Hvis betingelserne er opfyldt, så vil vi knalde igennem. Politiet kigger på, om man kan bruge Respektpakken, og hvis man kan det, så vil den selvfølgelig blive brugt, siger justitsministeren.

Hvis det viser sig, at fodboldbøllerne ikke kan gøres kollektivt erstatningsansvarlige med udgangspunkt i Respektpakken, er Søren Pape Poulsen parat til at se på lovgivningen.

- Jeg har ingen interesse i at forvare dem. Vi skal knalde til dem, men vi skal gøre det rigtigt.

- Hvis der er brug for stramninger, så drøfter jeg gerne det, siger han.

Socialdemokratiets retsordfører, Trine Bramsen (S), har samme holdning og vil sikre, at fodboldbøller får et kollektivt erstatningsansvar.

- Kampen mellem Brøndby og FCK er en god testcase på, om man kan bruge den lovgivning, der er. Kan man ikke det i det her tilfælde, der er så grotesk, så kalder det på ny lovgivning, siger Bramsen.

Hun mener også, at voldelige fans og fodboldklubber skal være med til at betale regningen for de stigende politiressourcer, der afsættes til danske fodboldkampe.

Så vidt vil Søren Pape Poulsen dog ikke gå.

- Det er efter min mening en glidebane. Hvad er det næste? Der er også ballede i nattelivet, og så må vi også sende en regning til værtshusejere, eller til Danmark Rundt (cykelløb, red.), når de bruger politiet.

- Vi skal passe på, at vi ikke få et halvprivatiseret politi, siger justitsministeren.

I øjeblikket kan myndighederne maksimalt udstede toårige karantæner til fodboldbøller, mens de enkelte klubber kan gå hårdere til værks og forbyde fans at komme på deres stadion på livstid.

Klubberne har dog ikke lov til at udveksle oplysninger med hinanden, men det vil justitsministeren gerne åbne op for.

Han er også villig til at se på, om myndighederne kan skride ind med længere karantæner end to år som i dag.

- Lad os diskutere, hvor niveauet skal være. Det er jeg med på, siger Pape Poulsen.

Flere politikere på Christiansborg er samtidig usikre på, om fodboldklubberne er dygtige nok til at udpege de karantæneramte fodboldbøller og hindre dem i at komme ind på stadion.

Trine Bramsen frygter, at for mange fodboldbøller slipper ind til kampene.

- Selv om vi giver karantæner, så er det svært for billetvagterne at genkende dem, der måtte have en karantæne. Der er behov for at følge op på, om vi har det rigtige system og den rette teknologi.

- Det kunne være, at man kunne bruge øjenskannere eller fingeraftryk. Det kunne være interessant at få politiets bud på. Det kunne måske også være ressourcebesparende, siger hun.

Justitsminister Søren Pape Poulsen oplyser torsdag, at politiet foreløbig har 59 sigtelser mod 29 personer i forbindelse med fodboldkampen 6. august på Brøndby Stadion. Flere sigtelser er på vej.

25 politibetjente kom til skade i forbindelse med urolighederne i Brøndby.

  • 27 mænd sigtet for vold og uroligheder under fodboldkamp
    I august kom 25 politibetjente til skade, da FC København-fans - flere af dem maskerede - angreb politiet i et opgør på Brøndby Stadion. Foto: /ritzau/Dresling Jens / Arkiv
Annonce
Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Politik

Pia Kjærsgaard: Det må ikke ske igen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Annonce
Annonce
Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Lolland

Jørgen har været med hver gang siden 1974: - Det er svært at stoppe

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Guldborgsund

Brobyggeri når milepæl - og det kan bilisterne glæde sig over

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele