Annonce
Politik

K kigger med på første række: Vil ikke fortolke LA's rolle

Politisk ordfører Christina Egelund (LA) samt økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) har i den seneste uge forhandlet en del med DF. Foto: /ritzau/Olufson Jonas/arkiv

Regeringspartiet Liberal Alliance truer med ikke at stemme for finansloven, hvis ikke skatteaftale er i hus.

Mens Liberal Alliance og Dansk Folkeparti presser hinanden og dermed også statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), har regeringspartiet De Konservative ikke været så offentlige under de igangværende forhandlinger om udlændinge og skat.

Regeringspartneren Liberal Alliance har offentligt truet med ikke at stemme for finansloven for 2018, selv om VLAK-regeringen og DF er enige om en finanslov.

LA vil have en skatteaftale i hus, hvis afstemningen om finansloven skal gå efter planen 22. december.

Løkke har allerede udtalt, at regeringen stemmer for finansloven. DF forventer det samme. Men LA har ikke trukket truslen tilbage, siden den blev fremsat 8. december.

De Konservatives politiske ordfører, Mette Abildgaard, svarer følgende på spørgsmålet om, hvad hun tror, at LA gør, når finansloven skal stemmes igennem.

- Hvad Liberal Alliance kommer til at gøre, er bedst at tale med Liberal Alliance om. Det tror jeg ikke, at vi andre skal gøre os til fortolkere af.

LA mener, at parterne godt kan nå hinanden før jul. DF deler ikke samme holdning. Regeringens støtteparti kæder skatteaftalen sammen med et krav om yderligere stramninger af udlændingepolitikken.

- Jeg skal ikke gøre mig til dommer over, hvordan de forskellige partier har ageret. Det må være vælgerne, der dømmer partierne, alt efter hvad deres præferencer er.

- Der er selvfølgelig forskellige metoder for, hvordan man arbejder for at få sine ting igennem. Jeg håber, at vi kan samles om det, der giver resultaterne i sidste ende, siger Abildgaard.

Hun mener, at finansloven har fået alt for lidt opmærksomhed som en konsekvens af forløbet med udlændinge og skat.

- Jeg håber, at vi får stemt finansloven igennem, og at vi nogle dage forinden har landet en god aftale om skat og udlændinge, siger Abildgaard, som har tillid til Lars Løkke Rasmussens udmelding om finansloven:

- Jeg har hørt statsministeren sige meget klart, at regeringen stemmer for finanslovsaftalen. Det er det, jeg må have tillid til, kommer til at ske.

- Men jeg har også hørt både statsministeren og DF sige, at der er et fælles ønske om, at vi får landet det andet inden jul, hvis det er muligt.

  • Løkke samler op på skatte- og udlændingeforhandlinger
    Politisk ordfører Christina Egelund (LA) samt økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) har i den seneste uge forhandlet en del med DF. Foto: /ritzau/Olufson Jonas/arkiv
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Maribo

Frygter kolde radiatorer: Umuligt at levere nok varme

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Guldborgsund

Legendarisk kromutter: - Jeg har absolut ingen planer om at stoppe

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle