Annonce
Politik

K-profil: Klimaformand blev fyret for at tale V imod

De Konservatives kommunalpolitiske næstformand, Høje-Taastrup-borgmester Michael Ziegler, langer ud efter regeringspartneren Venstre i sagen om Klimarådets afgåede formand, Peter Birch Sørensen. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Michael Ziegler, kommunalpolitisk næstformand for K, skriver, at Klimarådets formand blev fyret efter kritik.

Borgmester i Høje-Taastrup og kommunalpolitisk næstformand for De Konservative Michael Ziegler blander sig nu i debatten om Klimarådets afgåede formand, Peter Birch Sørensen.

"Virkelig skidt historie. Den sidste tvivl er væk! Formanden for klimarådet blev fyret, fordi han talte venstre.dk imod," skriver Michael Ziegler i et tweet på det sociale medie Twitter.

Meldingen ledsages af et link til en artikel fra dagbladet Information, der beskriver, at Venstre skulle have haft planer om først at nedlægge og siden udflytte Klimarådet.

Planer, som De Konservative ifølge mediet modsatte sig.

Klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) meddelte i november, at den hidtidige formand for Klimarådet fra 1. december ville blive udskiftet.

Det skete, efter at Klimarådet kort forinden havde udgivet en rapport, der kritiserer regeringen for at sænke tempoet i den grønne omstilling.

Klimaministeren har afvist, at der er tale om en politisk fyring af klimarådsformanden på baggrund af kritikken.

Men det er alligevel den tanke, som Michael Ziegler sidder tilbage med.

- Det virker, som om, at det er fordi, man er irriteret over kritikken, at man har valgt at sige, at han ikke skal fortsætte. Det synes jeg bare er sådan en lidt dum måde at arbejde på, siger Høje-Taastrup-borgmesteren til Ritzau.

Spørgsmål: Hvis det var forkert at fyre formanden, burde dit parti så ikke have modsat sig?

- Vi kan ikke bestemme alt med de seks mandater, vi har. Sådan er det. Men jeg synes ikke, det er nogen god idé, at man har skiftet ham ud. Det er min stilfærdige besked i den sammenhæng, siger Michael Ziegler.

Spørgsmål: Men hvorfor blander du dig egentlig?

- Jeg er ikke en del af beslutningen. Jeg er kommunalpolitiker, men jeg er også interesseret i politik og samfundsforhold generelt, og jeg tillader mig at være samfundsdebattør.

- Der ytrer jeg spagfærdigt mit synspunkt og siger, at det ikke er smart, når klimadagsordenen er så vigtig, at man så lukker ned for kritik. Det er i hvert fald det indtryk, man kan få, siger han.

På Christiansborg er De Konservatives energiordfører, Orla Østerby, uforstående over for kritikken fra partifællen Michael Ziegler.

- For mig er der ikke noget odiøst i det her. Det er gået efter bogen. Det er der så nogle, der ønsker at mistænkeliggøre, og det er politik, når det er værst, siger han.

Orla Østerby siger, at beslutningen om at ansætte en ny formand for Klimarådet er blevet godkendt i regeringens ansættelsesudvalg, hvor også De Konservative sidder med ved bordet.

  • Forhandlingerne fortsætter i Forligsinstitutionen
    De Konservatives kommunalpolitiske næstformand, Høje-Taastrup-borgmester Michael Ziegler, langer ud efter regeringspartneren Venstre i sagen om Klimarådets afgåede formand, Peter Birch Sørensen. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Politik

Pia Kjærsgaard: Det må ikke ske igen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Annonce
Annonce
Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar