Annonce
Politik

Kampagneaktiviteten stiger på Borgen: Nu melder V sig

Venstres formand Lars Løkke Rasmussen og næstformand Kristian Jensen. Foto: Jacob Ehrbahn/POLFOTO/arkiv

Thorning har store annoncer i landets dagblade. Samtidig indleder Venstre kampagne for at få flere medlemmer.

Valget kommer tidligst et godt stykke inde i foråret. Det er fortsat forventningen på Christiansborg. Men både hos Socialdemokraterne og Venstre bliver kampagnemaskinerne nu for alvor sat op i gear.

I de seneste dage har en smilende statsminister, Helle Thorning-Schmidt (S), i store annoncer betalt af Socialdemokraterne lovet at passe på "Det Danmark du kender".

Mandag var Thorning også på charmeoffensiv i Ishøj, hvor hun besøgte den lokale Bilka for at sætte fokus på vellykket integration af indvandrere på arbejdsmarkedet.

Også Venstre har sat gang i en landsdækkende kampagne med både annoncer og møder. Under overskriften "Venstre i front" er målet at hverve flere medlemmer, siger Venstres næstformand, Kristian Jensen.

- Vi ved, at cirka hver fjerde dansker vil stemme på Venstre, og vi vil gerne have flere af dem til at melde sig ind for at styrke Venstre og få indflydelse på Venstres politik, siger Kristian Jensen.

I denne uge vil Kristian Jensen og Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, deltage i møder landet over.

Samtidig opfordres partiets medlemmer til at dele opdateringer fra Venstres politikere på Facebook, uddele løbesedler og overtale familie og venner til at melde sig ind i Venstre.

- I modsætning til Socialdemokraterne, som i høj grad baserer deres kampagne på billeder af statsministeren, så er vores kampagne i højere grad baseret på dialog og aktive møder med danskere, som kunne tænke sig at vide mere om Venstres politik, siger Kristian Jensen.

Spørgsmål: Socialdemokraterne har meget tydeligt sat Thorning i front for deres kampagne, mens Løkke ikke er så fremtrædende i jeres kampagne. Er der en sammenhæng med, at Thorning i den seneste tid flere gange har slået Løkke i troværdighedsmålinger?

- Nej, overhovedet ikke. Lars er en yderst kompetent politiker. Han har været en fremragende statsminister, og det bliver han igen.

- Sandheden er, at vores kampagne er opbygget decentralt omkring de enkelte kommuner og de enkelte folketingskandidater, siger Kristian Jensen.

Venstre besluttede i oktober, at kampagnen skulle sættes i gang i denne uge, så det er ikke forventningen om et snarligt valg, der ligger bag, siger Kristian Jensen.

- Jeg håber, at valget kommer snart, men jeg tror ikke, at det er lige på trapperne. Jeg tror, at Helle Thorning er skræmt af meningsmålingerne og ikke tør møde vælgerne nu.

- Så jeg tror snarere, det er optakten til et meget langt valgår, vi ser med Socialdemokraternes annoncekampagne og vores dialogkampagne, siger han.

Venstres formand Lars Løkke Rasmussen og næstformand Kristian Jensen. Foto: Jacob Ehrbahn. POLFOTO
  • Venstres formand Lars Løkke Rasmussen og næstformand Kristian Jensen. Foto: Jacob Ehrbahn/POLFOTO/arkiv
  • Venstres formand Lars Løkke Rasmussen og næstformand Kristian Jensen. Foto: Jacob Ehrbahn. POLFOTO
Annonce
Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Politik

Pia Kjærsgaard: Det må ikke ske igen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem