Annonce
Politik

Kaotisk klimamøde kan gavne Jordens fattige

Ny alliance mellem EU og de fattigste ulande kan komme til at spille vigtig rolle på næste års verdenstopmøde.

Der skete noget vigtigt ved FN's klimakonference i Sydafrika i sidste uge. Selv om aftalen fra Durban ikke i sig selv leverer CO2-reduktioner nok til at bremse alvorlige klimaændringer, så har COP17 ændret spilleforholdene på den internationale bane.

Det fastslår EU's klimakommissær, Connie Hedegaard, ugen derpå i København.

Det lykkedes EU at indgå en særskilt alliance med de 48 allerfattigste ulande - kaldet LDC - og 43 truede østater, der normalt står i skyggen af den tredje verdens giganter Kina, Indien og Brasilien og deres interesser.

- Strategien virkede. Det er et eksempel på, hvad EU kan gøre, når vi står samlet. Og alliancen med LDC og østaterne var vigtig. Det er noget, vi har arbejdet på længe, siger Connie Hedegaard.

Hun forudser, at alliancen mellem de næsten120 lande vil få betydning under næste års FN-verdenstopmøde om bæredygtig udvikling, Rio+20 i Brasilien i juni 2012.

- Jeg har allerede haft møder med Barbados og Grenada om fremtidigt samarbejde. Vi følger op i februar for at se, om alliancen kan bruges videre op til Rio+20, siger Hedegaard.

FN-topmødet i Brasilien skal følge op på beslutningerne samme sted for 20 år siden. Hovedemnet ventes at blive, at alle mennesker skal sikres adgang til elektricitet.

Et andet forhold, der kan styrke alliancen med de allerfattigste nationer, er, at EU fra 2013 kun vil tillade klimaprojekter i de mindst udviklede lande.

Hidtil er vækstøkonomien og stormagten Kina løbet med broderparten af vestlige investeringer fra de såkaldte CDM-projekter.

CDM er en del af Kyoto-aftalen, der nu forlænges. Projekterne giver vestlige lande og virksomheder mulighed for at hente CO2-reduktioner ved at investere i grøn energi i ulandene, hvor det ofte er billigere.

Alliancen kan også vise sig nyttig ved næste års COP18 i den rige oliestat Qatar. Det modstræbende Saudi-Arabien skal lede klimaforhandlingerne i det ene af de to hovedspor, mens olieproducenten Algeriet bliver formand for de 132 ulande i gruppen G77 & Kina.

/ritzau/

Annonce
Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Politik

Pia Kjærsgaard: Det må ikke ske igen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem