Omfanget af sexchikane mod kvinder i kommunalbestyrelser får nu Kommunernes Landsforening til at reagere.
For kvindelige kommunalpolitikere er det langt fra ualmindeligt at blive mødt med sexchikane fra sine politiske kolleger.
75 byrådsmedlemmer siger, at de har oplevet sexistiske kommentarer og krænkelser fra politiske kolleger.
Det viser en rundspørge, som Berlingske har foretaget blandt landets 2444 byrådsmedlemmer.
Tallene får nu Kommunernes Landsforening (KL) til at reagere.
- Det er vigtigt, at kommunerne får fokus på det og giver det noget opmærksomhed.
- Nu vil vi i KL gå i tænkeboks for at finde ud af, hvordan vi som medlemsorganisation kan være med til at sætte øget fokus på problemet, siger sekretariatschef i KL, Solvejg Schultz-Jacobsen.
Byrådsmedlemmer skal have besked om, hvor de kan gå hen, hvis de oplever sexchikane, siger hun.
- Det kunne være til borgmesteren eller kommunaldirektøren. Temaet sexchikane skal være en del af den almindelige opmærksomhed og debat om takt og tone og arbejdsforhold i byrådene, siger Solvejg Schultz-Jacobsen.
Ulrik Kjær, professor ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet, siger til Berlingske, at chikanen i nogen grad er udtryk for en mandsdomineret kultur i byrådene.
- Jeg har svært ved at forestille mig, at tallet ville være lige så højt, hvis fordelingen mellem mænd og kvinder i byrådene var 50-50, siger Ulrik Kjær.
I Brøndby Kommune er blot et af byrådets 19 medlemmer en kvinde.
Borgmester Kent Max Magelund (S) mener, at han som borgmester har et særligt ansvar for at sikre et godt arbejdsmiljø.
- Det har stor betydning, hvilken linje man lægger som borgmester. Hos os er vi meget opmærksomme på, hvordan vi taler til hinanden, siger Kent Max Magelund, som ikke selv har oplevet sager om sexchikane.
-
75 af 312 kvindelige respondenter svarer i en rundspørge for Berlingske ja til, at de som kvindelige byrådsmedlemmer har oplevet "verbale krænkelser eller kommentarer, de opfatter som sexistiske" (Arkivfoto). Foto: /ritzau/Charlotte De La Fuente
