Enkelte skoler bør ikke kunne melde sig ud af det lokale fællesskab om folkeskolen, mener KL.
Regeringens forslag om at oprette en ny type folkeskole med selvbestemmelse som privatskoler er et skadeligt forsøg på at nedbryde folkeskolen, som vi kender den.
Det mener Kommunernes Landsforening (KL), der repræsenterer folkeskolens ejere: kommunerne.
Den nye skoletype oprettes som del af en 10-årig forsøgsordning. Hver af de 98 danske kommuner får mulighed for at drive én selvstyrende skole.
Men forslaget er et udslag af "valgkuller", mener formand for børne- og undervisningsudvalget i KL Thomas Gyldal Petersen (S).
- Det er et udspil, som kan ødelægge det fællesskab, der lokalt er om skolen, siger han.
- Vi risikerer med baggrund i enkelte forældres prioriteringer i en skolebestyrelse - som i virkeligheden repræsenterer nogle få - at skolen fjerner sig fra den samlede ambition. Den handler om, at alle børn skal med og have den rigtige understøttelse for at kunne trives og udvikles fagligt, socialt og personligt i skolen.
Også Skolelederforeningen har været ude med kritik af forslaget. Her mener man blandt andet, at regeringen burde afvente en evaluering af folkeskolereformen i 2020, før man lavede større ændringer.
Berlingske skriver søndag om forslaget, der indgår i en afbureaukratiseringsreform. Reformen præsenteres tirsdag.
De selvstyrende skoler er ikke forpligtet til at følge kravene om understøttende undervisning, lektiehjælp, faglig fordybelse og bevægelse, skriver avisen.
Og de skal have stor frihed i forhold til de bånd, som staten og kommunerne pålægger folkeskoler.
Men den frihed kan underminere det lokale fællesskab, mener Thomas Gyldal Petersen.
- Enkelte skoler behøver ikke længere at leve op til det tætte samarbejde i kommunen med daginstitutioner, ungdomsuddannelser, lokale virksomheder, foreningslivet og socialforvaltningen omkring de mest sårbare børn, siger han.
- Det kommunale ejerskab har udgangspunkt i en folkevalgt kommunalbestyrelse. Det vil regeringen nu sætte fri på den måde at enkelte skoler kan melde sig ud.
Derudover føler KL sig ikke hørt i processen, hvor organisationen mener, at man burde have noget at sige som ejer af folkeskolen.
- Vi er skuffede over, at regeringen spiller ud uden på nogen måde at have været i dialog med os, siger Thomas Gyldal Petersen.
- Jeg ser det her forslag som et udtryk for valgkuller, men også som et forsøg på at bryde skolen ned, som vi kender den, og det er dybt, dybt, alvorligt.
Thomas Gyldal Petersen er også borgmester for Socialdemokratiet i Herlev Kommune