Når økonomiforhandlingerne mellem Kommunernes Landsforening (KL) og regeringen fortsætter mandag, bliver den netop indgåede skoleaftale et centralt emne.
For selvom De Konservatives nej til skoleaftalen gør, at en reform først kan træde i kraft efter et folketingsvalg, så er det alligevel muligt for skolerne at implementere flere elementer fra aftalen allerede i 2014, sådan som det oprindeligt var planen.
Det forudsætter dog, at kommunerne og herigennem skolerne får penge til det, lyder det fra formanden i KL, Erik Nielsen (S).
- Hvis regeringen mener, at vi skal gå hurtigere i gang og for eksempel forhøje timetallet, så kræver det penge på bordet, det er helt klart. Ellers kan det ikke lade sig gøre, siger han.
Både regeringen og KL har denne weekend travlt med at se på, hvilke delelementer af skoleaftalen der kan indføres før et valg, uden at der bliver tale om forligsbrud.
Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) har for eksempel nævnt, at skoler allerede nu kan lave forsøg med at undervise i engelsk fra 1. klasse og tysk eller fransk fra 5. klasse, hvilket bliver obligatorisk med den nye reform.
Da Erik Nielsen endnu ikke ved, hvad der kan implementeres af reformelementer i folkeskolen fra 2014, har han heller ikke noget konkret bud på, hvor mange penge han håber, regeringen disker op med ved mødebordet mandag.
Men KL er opmærksom på, at alle kommuner skal have lige mulighed for at tage hul på reformerne.
- Vi er meget optaget af, at ingen kommuner kommer i økonomisk klemme i forbindelse med omstillingen.
- Der er stor forskel på, hvordan kommunerne i dag har udnyttet lærernes arbejdstid og hvor mange timer, man har tildelt. Der er jo en minimumtimeplan, og nogle kommuner er helt i bund i forhold til den, samtidig med at de har udnyttet lærernes arbejdstid maksimalt.
- Når vi drøfter økonomi i de kommende dage, regner jeg med, at vi får penge i forhold til det, regeringen ønsker at få iværksat allerede fra 2014, så alle kommuner får lige muligheder, siger Erik Nielsen.
/ritzau/