Annonce
Politik

Klimaminister: Stor plan for havvind kræver nye byggemetoder

Klimaminister Dan Jørgensen (S) mener, at man skal opfinde nye metoder til at opstille havvindmølleparker, hvis man vil nå i mål med ny plan. (Arkivfoto). Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Onsdag skal Danmark, Belgien, Tyskland og Holland underskrive aftale, der forpligter til ambitiøs havvindplan.

Det vil kræve, at man opfinder nye, effektive metoder til at opstille havvindmøller, hvis en ny stor plan om at øge kapaciteten i Nordsøen frem mod 2050 skal blive til virkelighed.

Det siger klima-, energi- og forsyningsminister, Dan Jørgensen (S).

- Danmark er i forvejen et af de hurtigste lande til at opstille havvindmølleparkerne, men det skal vi blive endnu hurtigere til, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Onsdag skal statsminister Mette Frederiksen (S) i Esbjerg mødes med regeringscheferne fra Holland, Belgien og Tyskland.

Sammen skal de underskrive en erklæring, som forpligter de fire lande til at forsyne Europa med 150 gigawatt havvind frem mod 2050.

De mange gigawatt er nok til at forsyne cirka 230 millioner europæiske husstande med grøn strøm. Projektet vil kræve samlede investeringer for over 1000 milliarder kroner.

- Det er halvdelen af den havvind, som hele Europa har brug for, siger Dan Jørgensen.

- Det er en meget massiv investering, som vil være god for klimaet, men som også vil hjælpe os med at slippe for afhængigheden af russisk gas.

Dan Jørgensen understreger, at landene er nødt til at samarbejde, "hvis de skal nå i mål med den ambitiøse plan".

- Det er fire lande, som kommer til at udnytte hinandens ekspertise.

- Og hvis landene frem mod 2050 er villige til at allokere de nødvendige ressourcer, tror jeg også, at teknologien kommer til at udvikle sig, siger klimaministeren.

Aftalen kommer også til at smitte positivt af på det danske arbejdsmarked, forudser han.

- Vi har allerede ret mange beskæftiget i vindmøllesektoren herhjemme. Men det faktum, at vi udbygger så massivt, vil helt sikkert føre til, at vi får brug for flere mennesker.

- Branchen har selv anslået, at hver gang man rejser 1 gigawatt, kan det skabe lige under 15.000 arbejdspladser.

I danske farvande er der i øjeblikket en samlet kapacitet på 2,3 gigawatt. Danmark har selv forpligtet sig til 35 gigawatt ud af de i alt 150.

De øvrige lande vil selv afsløre onsdag, hvordan de resterende gigawatt er fordelt mellem dem.

/ritzau/

  • May Ministerial - World climate leaders meeting- Copenhagen
    Klimaminister Dan Jørgensen (S) mener, at man skal opfinde nye metoder til at opstille havvindmølleparker, hvis man vil nå i mål med ny plan. (Arkivfoto). Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Efter babydød: Forældre skal i fængsel

112

Voldsomt solouheld: Fuld passager rev fat i rattet

Lokal nyt

Sætter bundrekord: Laveste indbyggertal nogensinde

Indland

Retsformand til nævninger: Glem hvad I har hørt i medierne om Mia-sagen

Lolland

Babydrabssagen: Nu er det afgjort

Guldborgsund

Lokal undren: Hvorfor sker der ikke noget?

112

73-årig kvinde med rollator gik amok på mand

Sport

Ærlig cheftræner: - En pinlig ydmygelse

Vejret

Fem flotte dage: Sol fra skyfri himmel

Sport

Overraskende målhelt holder City på mesterskabskurs

Sport

Efter overraskende sejr: Sådan gik det i Middelfart

Guldborgsund

Claus' unikke 'Nik & Jay'-lastbil: De hjalp ham gennem den store sorg

Guldborgsund

Utilfreds med beslutning: Nyt tiltag møder modstand

112

Umulig at overse: Ung mand foretog farlig overhaling

Lolland

Se de spektakulære nordlys-billeder

Annonce
Annonce
112

Kraftig brand i gammel skole

Udland

Sjælden solstorm giver nordlys flere steder i verden

Indland

Endnu en haj er blevet fundet på cykelsti

Guldborgsund

Runder milepæl: Nu er den sat

Sport

NFH totalt ydmyget i Odense - DM-finalen er lysår væk

Indland

Saba efter dansk Eurovision-exit: Jeg er lettet og skuffet

Vejret

Weekendens bedste vejr ventes søndag for hele landet