Annonce
Politik

Klimarådet: Regeringen skal i sving for at nå 2030-mål

Danske klimamål for 2030 nås ikke med den nuværende indsats, konkluderer Klimarådet, der vil have nye tiltag.

Danmark når ikke sine klimamål med regeringens nuværende klimaindsats.

Derfor er der brug for nye initiativer, hvis udledningen af drivhusgasser skal mindskes med 70 procent inden 2030. Og det skal gå stærkt med at få sat tiltag i værk. For tiden er knap.

Det er de klare konklusioner i en ny rapport fra Klimarådet, som er et uafhængigt, rådgivende ekspertorgan, der gør status over regeringens klimaindsats.

- Det er helt afgørende, at regeringen hurtigst muligt lægger en klar strategi, der indeholder tidsplaner, processer og milepæle for at udvikle og implementere de virkemidler, der skal bringe os i mål i 2030, siger Klimarådets formand, Peter Møllgaard.

Danmark har et politisk vedtaget mål om at reducere udledningen af drivhusgasser i 2030 med 70 procent i forhold til niveauet i 1990.

Klimarådet konkluderer, at de aftaler på klimaområdet, som er indgået siden juni 2020, bringer Danmark tættere på at opfylde målet.

Men de er altså slet ikke nok. Klimarådet vurderer, at aftalerne i alt opfylder cirka en tredjedel af behovet for nye reduktioner af CO2.

- Det er endnu uklart, hvordan regeringen har tænkt sig at opfylde de resterende cirka to tredjedele af reduktionerne.

- Dette er kritisk, fordi tiden er knap set i lyset af opgavens betydelige omfang, og fordi regeringen i høj grad forventer at basere målopfyldelsen på nye og uprøvede teknologier, hedder det i rapporten.

Og selv om cirka en tredjedel af reduktionsbehovet i 2030 er klaret med de vedtagne tiltag, er det ikke det samme som, at en tredjedel af udfordringen er klaret, pointeres det.

I rapporten bliver det fremhævet, at de vedtagne tiltag alle i en vis grad har været "lavthængende frugter, som stort set alle er forbundet med lav til moderat risiko".

- Der er næppe tvivl om, at det i stigende grad bliver sværere at finde nye ton til puljen af reduktioner.

- Netop derfor er det vigtigt, at regeringen hurtigt får etableret mere konkrete planer og processer for, hvordan det resterende reduktionsbehov realiseres, skriver Klimarådet i rapporten.

Ifølge rådet er det "helt afgørende, at klimaindsatsen udbygges og prioriteres i de kommende år, hvis Danmark skal nå 70-procentsmålet".

Derfor bør regeringen og Folketinget i de kommende år vedtage konkrete tiltag, som sikrer yderligere reduktioner af udledninger i 2030, mener Klimarådet.

Det tilføjer, at det også bør gælde på områder, hvor der allerede er indgået politiske aftaler i 2020.

Selv har rådet flere anbefalinger, der kan bidrage til at opfylde målet.

Der er blandt andet brug for bedre planlægning. Og de store linjer i den generelle CO2-afgift, som er bebudet, bør lægges frem hurtigst muligt.

Ifølge Peter Møllgaard er afgiften "et rigtig godt redskab at have i værktøjskassen".

Derudover er der store og billige reduktioner at hente ved at udtage og vådlægge lavbundsjorder i landbruget, vurderer rådet.

Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Legendarisk kromutter: - Jeg har absolut ingen planer om at stoppe

Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Annonce
Annonce
Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Næsten historisk: - En af de dage med allerflest i teltet

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?