Annonce
Politik

Kofod med opsang: Særfly til Danmark bliver ikke gratis

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) fortæller på et pressemøde, at det kommer til at koste penge for strandede danskere at komme med et særfly hjem fra udlandet. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Udenrigsministeren ærgrer sig over, at nogle danskere fravælger at komme hjem, selv om flybilletter kan købes.

Køb en flybillet, hvis det er muligt. Og kom hjem i en fart.

Det er et af hovedbudskaberne fra udenrigsminister Jeppe Kofod (S) tirsdag under et pressemøde om situationen for danskere, der er strandet i udlandet under coronakrisen.

Udenrigsministeren roser mange danskere for at have taget imod rådene om at komme hjem til Danmark, hvilket han tidligere har opfordret til.

Men nogle danskere har ikke travlt nok med at komme hjem, mener han.

- Vi kan ikke garantere, at vi, hvis man venter, kan organisere et særfly inden for en meget kort tidshorisont. Derfor er det også vigtigt, at man fortsat leder efter og benytter sig af almindelige flybilletter, hvis man vil hjem til Danmark.

- Og så skal man også vide, at Udenrigsministeriet ikke kan afholde udgifter til hjemrejsebilletter til Danmark. Det er en sag mellem den rejsende og vedkommendes fly-, rejse- eller forsikringsselskab.

- Det betyder også, at der vil skulle købes billetter fra særfly, som er organiseret fra statsligt hold, siger Jeppe Kofod.

Tirsdag har i alt 1423 danske borgere verden over meldt sig til en krisedatabase, fordi de gerne vil hentes hjem til Danmark.

Udenrigsministeren ærgrer sig over at se danskere, som på sociale medier meddeler, at de foreløbig fravælger at prøve at komme hjem fra udlandet, selv om det endnu er muligt at købe en almindelig flybillet.

- Jeg kan se, at der florerer ting på nettet og på sociale medier i forhold til den diskussion. Det er vigtigt at understrege, at vi står til rådighed, assisterer, hjælper og finder udveje for danskere, som rejser rundt i verden.

- Men det er også vigtigt at understrege danskernes eget ansvar. Er der en kommerciel mulighed for at købe en flybillet og komme hjem til Danmark, så skal man jo tage den, hvis man vil hjem. Det er rigtig vigtigt at benytte sig af den mulighed.

- Det viser sig desværre, at verden lukker sig i en hast og med en kraft, som vi ikke har set nogensinde før i verdenshistorien. Derfor er det vigtigt, at man bruger de muligheder, der er, for at få et fly hjem, siger Jeppe Kofod.

Efter planen skal et særfly i weekenden fragte danskere hjem fra Filippinerne.

Noget sværere forholder det sig i Peru, hvor 288 danskere er strandet, hvilket gør det sydamerikanske land til det land, hvor flest danskere er strandet.

Anslået 10.000 europæere er strandet i Peru, men der letter kun ét fly dagligt fra hovedstaden, Lima.

  • COVID-19: Udenrigsministeren orienterer om danskere i udlandet
    Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) fortæller på et pressemøde, at det kommer til at koste penge for strandede danskere at komme med et særfly hjem fra udlandet. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang