Annonce
Politik

Koldkrigsrapport venter på grønt lys

I et år har en rapport om den kolde krig afventet, at myndighederne afklassificerer hemmelige oplysninger.

Center for Koldkrigsforskning appellerer nu til Stats- samt Justitsministeriet om endeligt at give grønt lys til centrets længe ventede rapport om indre og ydre trusler mod Danmark under Den Kolde Krig.

Selv om rapporten ellers skulle have været klar inden nytår, så tør Center for Koldkrigsforsknings bestyrelsesformand, Knud Larsen, i dag ikke gætte på, hvornår den kommer på gaden.

I et år har koldkrigsrapporten nemlig afventet, at de to ministerier - og herunder Politiets Efterretningstjeneste (PET) - afklassificerer de hidtil hemmelige oplysninger, som indgår i rapporten.

- Man kan være uenig eller enig i projektets valør, men når man nu engang har brugt over 10 millioner kroner på det, så må vi altså se at få det afsluttet, siger Knud Larsen.

Bestyrelsesformanden rettede tidligere på måneden endnu engang henvendelse til ministerierne for at få afklaring på spørgsmålet.

- Det er klart, at hvis der er væsentlige problemer, så er der dele af fremstillingen som skal skrives om. Men ellers er manuskriptet klar til at blive offentliggjort, siger Knud Larsen.

Center for Koldkrigsforskning har gennem årene i alt fået 10,5 millioner kroner fra den daværende VK-regering og Dansk Folkeparti til opgaven.

Lederen af Center for Koldkrigsforskning, historikeren Bent Jensen, har bebudet, at det vil sætte navne på et større antal danskere, som havde tæt kontakt til KGB og andre østeuropæiske efterretningstjenester.

Bent Jensen har dog allerede vakt opsigt ved at sætte navn på én af disse personer: Den nu afdøde, tidligere journalist, SF'er og chefredaktør for Information, Torben Krogh.

Selv om Center for Koldkrigsforsknings bevilling nu er udløbet, så sikrer en restbevilling på 300.000 kroner dog, at rapporten kan udgives.

Når myndighederne en dag giver grønt lys.

/ritzau/

Annonce
Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Politik

Pia Kjærsgaard: Det må ikke ske igen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem