Offentlighedsloven ender med en genforhandling, hvis det politiske pres øges, mener politisk kommentator.
Hvis flere partier bag den omstridte offentlighedslov skifter mening, vil det øge presset på aftalen i en sådan grad, at en genforhandling af loven er mest sandsynlig - også selvom at alle partier traditionelt skal være enige, hvis et forlig skal ændres.
Det mener politisk kommentator Christine Cordsen.
- Hvis man følger de normale regler, så har alle partier vetoret. Men mon ikke der kommer en forhandling mellem de partier, som står bag forliget. Når flere partier vil noget andet, så kommer der et pres, siger hun.
Bag offentlighedsloven fra 2013 står Venstre, Konservative, Socialdemokraterne, Radikale Venstre og SF. Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Enhedslisten stemte imod.
Det er de Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, som nu meddeler, at han vil have ændret ved tre paragraffer i loven. De Radikale og SF vil også have loven ændret, og dermed forsvinder flertallet bag forliget.
Men det alene er ikke nok til at få omstødt aftalen, siger Christine Cordsen.
- Det er lidt mere speget end at tælle til 90, for hvis man respekterer de almindelige spilleregler for et forlig, så kan man ikke lave noget om, før at alle partier er enige, siger hun.
Hun tror dog alligevel at det politiske pres vil føre til en genforhandling.
- Jeg vil tro, at med det øgede pres der er på de partier, som er med i forliget, så vil der blive indkaldt til nogle forhandlinger blandt forligspartierne, og så må de prøve at finde ud af, hvad der skal gøres videre, siger Christine Cordsen.
Det er særligt paragraf 24 i loven, der kraftigt begrænser retten til aktindsigt i dokumenter, der vedrører såkaldt ministerbetjening, som har mødt store protester.
Forliget om offentlighedsloven gælder til 2017.