Annonce
Politik

Kommentator: Løkke kunne have lukket sagen i søndags

Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, er selv skyld i, at sagen om hans lukrative rejser som formand for klimaorganisationen Global Green Growth Institute (GGGI) fortsætter på anden uge.

Det var nemlig en stor fejl, at Løkke ikke selv gik ud og forklarede sig, efter at han søndag beklagede sagen i et brev til Venstres medlemmer, vurderer politisk kommentator Michael Kristiansen.

- Han havde en unik mulighed, da han sendte det brev ud i søndags. Hvis han selv var gået i fjernsynet og havde forklaret sig, så tror jeg, han havde kunnet lukke sagen.

- Men det med at skrive et brev og så sende Ellen Trane (Venstres politiske ordfører, red.) i fjernsynet på sine vegne, det har gjort mere skade end gavn, siger han og forklarer:

- Når man beklager noget, skal man gøre det selv og sige det højt, så alle kan forstå det. Så skal man ikke sende en sekundant.

Ifølge Michael Kristiansen handler det ikke om at sige undskyld.

- Det handler om at lukke sagen og påtage sig et ansvar. Ellers bliver det ved. I sidste uge handlede det om flyrejser, nu handler det om hotelbilag. Det kunne Løkke godt have undgået, hvis han havde håndteret det mere forsvarligt og selv var gået på, siger han.

Michael Kristiansen, der har været rådgiver for den tidligere Venstre-statsminister Anders Fogh Rasmussen, mener ikke, at Løkke kan fortsætte strategien med at gemme sig og vente på, at balladen driver over.

- Det ville virke for de fleste andre, men ikke når man er statsministerkandidat. Der er mange medier og politikere, der har en interesse i, at den her sag ikke går væk. Derfor er det nok et lidt for fromt ønske, at det her bare går over, siger han.

Michael Kristiansen tror derfor, at Løkke ender med at fremlægge de omdiskuterede bilag fra rejserne for GGGI.

Han påpeger samtidig, at Lars Løkke Rasmussen er under et vist tidspres for at få løst sagen en gang for alle på grund af næste måneds kommunal- og regionsvalg.

- Venstre har lagt op til, at det skulle være et triumftog, hvor Løkke skulle rundt i landet og kaste glans over borgmesterkandidaterne.

- Hvis han ikke snart får lukket den her sag, så kan den her stort anlagte kampagne ende med at blive en katastrofe, hvor borgmesterkandidaterne hellere vil have, at han bliver hjemme, siger Michael Kristiansen.

/ritzau/

Annonce
Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Politik

Pia Kjærsgaard: Det må ikke ske igen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem