Når politikerne vægrer sig ved at tale om, hvem der bidrager til deres personlige valgkamp, så skyldes det, de vil undgå at blive mistænkeliggjort
Det vurderer politisk kommentator Lotte Hansen.
- Mistanken i forhold til pengedonationer er jo altid, om der ligger en form for betaling med politiske ydelser i den anden ende. Og det er klart, at hvis man ikke ved, hvor midlerne stammer fra, så slipper man i hvert fald for den mistanke.
- Det er også lidt naivt at tro, at politik ikke handler om at tilgodese interesser, siger hun til Ritzau.
I dagens udgave af Politiken svarer flere politikere meget afmålt på spørgsmålet om, hvem der har spyttet i kassen til deres personlige valgkamp.
Emnet er blevet aktuelt, fordi regeringen sammen med Enhedslisten og Dansk Folkeparti ser ud til at ville stramme grænserne for, hvornår det skal oplyses, hvem ens bidragydere er.
Som det er i dag, skal partierne sætte afsender og beløbsstørrelse på bidrag, der overstiger 20.000 kroner. Men de enkelte politiske kandidater kan oprette personlige valgfonde, hvor der ikke er krav om åbenhed.
I Danmark er der set eksempler på, at kandidaters personlige valgkampe kan koste over en halv million kroner.
Og ifølge Lotte Hansen er det nødvendigt med penge til den personlige valgkamp.
Økonomisk støtte er nemlig helt afgørende for politikernes karriere.
- Hvis du har mange penge til den valgkamp, så får du flere vælgere. Det er selvfølgelig også vigtigt, at man har en god politik. Men det er afgørende for en valgkamp, at du har penge til den, siger hun.
/ritzau/
-
Foto: Torkil Adsersen /Scanpix
