Venstre tog frivilligt nederlag i statsborgerskabs-sag for at signalere stram udlændingekurs, siger iagttager.
Hun løb frivilligt panden mod muren, integrationsminister Inger Støjberg (V), med sit ønske om at trække Justitsministeriets tilsagn om statsborgerskab til omkring 2500 personer tilbage.
Selvom det på forhånd stod klart, at Folketingets Indfødsretsudvalg torsdag ville stille sig i vejen for Støjbergs forslag, så valgte hun ikke desto mindre at holde speederen og hornet i bund, inden hun kolliderede med Folketingets flertal.
Men det var en ganske særlig grund til, at Støjberg tog det offentlige nederlag, siger Elisabet Svane, der er politisk kommentator for Fyens Stiftstidende.
- Selvfølgelig er det her et nederlag for regeringen. Men det er også et meget forudsigeligt nederlag, siger hun.
Hun mener ikke, at Venstre kommer til at ligge søvnløs over, at partiet ikke fik sin vilje i sagen om de 2500 personers statsborgerskab - heller ikke, selvom det var Liberal Alliance - en del af Venstre-regeringens eget parlamentariske grundlag - der lod øksen falde.
- Det her var et forsøg på at vise, at Venstre også kan være stramme, for udlændingepolitikken våger Dansk Folkeparti over, og derfor ser vi en meget hårdere kurs fra Venstre.
- Jeg tror, at vi skal se denne sag i det lys, at selvom den smalle Venstre-regeringen har en stram udlændingepolitik, vil Dansk Folkeparti altid have en politik, der er strammere.
Det var ikke kun i Folketinget, at den i forvejen smalle Venstre-regering kom i problemer. Også fra partiets egne rækker lød der torsdag kritik fra dele af baglandet, og Elisabet Svane tror da også, at der grædes tørre tårer i dele af Venstre over nederlaget:
- Jeg tror sagtens, jeg kan møde Venstre-folk, der dybt i deres hjerter egentlig er glade for det her nederlag, siger hun.